Anbefalinger til en brugercentreret designstrategi
Gælder for denne anbefaling af kontrolliste til optimering af Power Platform-velstruktureret oplevelse:
| XO:01 | Design arbejdsbelastningen, så den lever op til brugernes forventninger og behov. Sørg for, at arbejdsbelastningen er nyttig og giver en positiv brugeroplevelse. |
|---|
I denne vejledning beskrives anbefalingerne til brugercentreret design for at sikre, at dine arbejdsbelastninger er nyttige, brugbare og ønskelige for brugerne, samtidig med at de opfylder virksomhedens krav. Brugercentreret design er en tilgang til design, der fokuserer på at forstå behovene, præferencerne og konteksten for de brugere, der interagerer med arbejdsbelastningen. Anvendelse af brugercentreret design kan hjælpe med at undgå brugervenlighedsproblemer, brugerfrustration og utilfredshed. Det kan også hjælpe med at reducere omkostningerne og risikoen ved designfejl, redesign og vedligeholdelse.
Vigtigste designstrategier
Det er vigtigt at sætte brugere i centrum for udviklingen af arbejdsbelastninger for at sikre optimale brugeroplevelser. Stræb efter at forstå, hvad brugerne har brug for og forventer af arbejdsbelastningen. Lav undersøgelser, og saml undersøgelserne i artefakter, som du kan bruge til at planlægge og kommunikere designet med brugere og interessenter. Foretag løbende forbedringer af oplevelserne med test og gentagelse.
Involver brugere af arbejdsbelastninger gennem hele livscyklussen
Arbejdsteams skal ikke kun undersøge og forstå brugernes behov, mål og præferencer, men skal også involvere dem i processen til at oprette løsninger, der opfylder disse behov.
For at inkludere brugere i livscyklussen skal du overveje disse strategier:
Udfør brugerundersøgelser i de første faser af cyklussen til udvikling af arbejdsbelastningen for at identificere brugernes problemer, muligheder og behov.
Opret og design sammen med brugerne ved at invitere dem til at deltage i brainstormingsessioner, workshops og designsprints, og opfordr dem til at dele deres ideer, feedback og meninger med andre.
Opret en prototype, og test den på brugerne ved at oprette prototyper med lav pålidelighed og høj pålidelighed af de foreslåede løsninger, og test dem på brugerne for at validere antagelserne, hypoteser og designbeslutninger.
Start og gentag dem på brugere ved at udgive produkter, der er levedygtigt på minimalt niveau (MVP), eller betaversionen af arbejdsbelastningen til en del af brugerne. Indhent feedback og brugsdata for at måle belastningens effekt og ydeevne, og foretag forbedringer på baggrund af resultaterne.
Udfør brugerundersøgelser, og del indsigten
Det er vigtigt at foretage brugerundersøgelser med henblik på en veldesignet arbejdsbelastning for at forstå brugernes behov, præferencer og adfærd og dermed kunne træffe effektive designbeslutninger. Brugerundersøgelser kan udføres ved hjælp af metoder, f.eks. samtaler, spørgeskemaer, observationer, test af anvendelighed og analyser. Brugerundersøgelser hjælper med til at definere problemområdet, identificere brugersegmenter og personer og oprette brugerscenarier og forløb.
Definer klart målene for undersøgelsen: Sørg for, at målene er i overensstemmelse med de overordnede projektmål og den ønskede arbejdsbelastning samt brugernes og interessenternes forventninger.
Vælg undersøgelsesmetoderne: Brug en kombination af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder – samtaler, spørgeskemaer, observationer, anvendelighedstest og kortsortering – til at indsamle data fra brugere og analysere deres mål, opgaver, forretningsudfordringer og forventninger. Vælg de foretrukne metoder på baggrund af undersøgelsesmål og tilgængelige ressourcer. En veldefineret undersøgelsesplan skitserer tilgangen, metodologien, tidslinjen og logistikken, samtidig med at nødvendige materiale forberedes, f.eks. samtalevejledninger, undersøgelsesspørgsmål eller testscenarier for anvendelighed.
Udfør undersøgelsen: Målet er at inkludere personer, der repræsenterer målgruppen med personer med forskellige baggrunde, færdigheder og erfaringer. Under undersøgelsessessioner skal du bevare en neutral og ikke-ledelsesmæssig tilgang til indsamling af objektiv indsigt. Indhent kvalitative og kvantitative data under disse sessioner, og indhent brugerfeedback, observationer og interaktioner med løsningen.
Analysér resultater: Identificer mønstre, temaer og indsigt, der fremkommer efter analyse af resultaterne. Anvend teknikker, f.eks. tematisk kodning eller tilknytning af tilhørsforhold, til at organisere og fortolke dataene effektivt. Brug den vigtige indsigt, der er udtrukket fra resultaterne af undersøgelsen, til at træffe designbeslutninger og imødekomme brugerbehov, forretningsudfordringer og præferencer.
Viderebring resultaterne: Dokumentér resultaterne af undersøgelsen, indsigten og anbefalingerne i et klart og handlingsrettet format. Del forskningsresultaterne med interessenter, brugere og andre relevante parter for at fremme forståelse og retfærdiggøre designbeslutninger baseret på brugerundersøgelsen.
Få forståelse for brugere og deres situation
Ved at få forståelse for brugere og deres situation får arbejdsteamet forståelse for brugerbehov, problemer, forventninger og motivationer og mulighed for at designe oplevelser, der er relevante, nyttige, brugbare og ønskelige. Empati med dine brugere hjælper også med at undgå forudindtagethed og antagelser om dine brugeres adfærd, præferencer eller værdier og identificerer indsigt og muligheder, der ellers ville blive overset eller ignoreret.
Opret brugerpersoner for at samle undersøgelsesdataene i fiktive, men realistiske profiler for målbrugere. Profilerne skal beskrive dine brugeres egenskaber, mål, behov, forretningsudfordringer, motivation og adfærd. Basér dine brugerpersonaer på beviser og data, ikke antagelser eller stereotyper, og sørg for, at de afspejler mangfoldigheden og kompleksiteten i brugerpopulationen. Inkluder relevante citater, historier eller scenarier, der illustrerer dine brugeres kontekst og erfaringer. Anvend brugerpersonaer som vejledning til designbeslutninger og til at evaluere arbejdsbelastningen ud fra brugerperspektivet.
Opret scenarier, der beskriver de situationer eller opgaver, som brugeren støder på eller udfører i forhold til arbejdsbelastningen. Scenarier skal fange brugernes mål, handlinger, følelser og forventninger, de udfordringer eller barrierer, de står over for, og de resultater, de opnår. Sørg for, at scenarierne er realistiske og specifikke og afspejler dine brugeres kontekst og miljøer. Generelt skal du bruge scenarier til at undersøge brugerbehov og -krav og til at identificere muligheder og mangler for designforbedringer.
Opret rejsekort for at visualisere brugernes komplette oplevelse med arbejdsbelastningen på tværs af forskellige berøringspunkter, kanaler og faser. Bestræb dig på at illustrere brugerrejsen lige fra det første problem eller behov til det endelige mål eller tilfredsheden, og fremhæv brugernes tanker, følelser og forretningsudfordringer undervejs. Inkluder brugernes handlinger, interaktioner og feedback samt egenskaberne, funktionerne og ydeevnen i arbejdsbelastningen. Målet med kort over forløb er at få forståelse for dine brugeres erfaringer og opdage deres forretningsudfordringer for designforbedring.
Hvis du får forståelse for brugere og deres sammenhæng, kan du skabe tillid til og en relation til brugerne og yderligere sikre deres engagement i og bidrag til designprocessen.
Opfordr til løbende forbedring
Indfør en kultur med løbende forbedringer ved at anmode om feedback, foretage jævnlige evalueringer og indarbejde de erfaringer, der er opnået, i fremtidige projekter. Hold dig opdateret med de seneste tendenser inden for design af UX (brugeroplevelsen) fra myndighederne i forhold til de seneste tendenser og undersøgelser. Kig efter implementeringen af en moderne Microsoft-produktgrænseflade for at finde inspiration og se de seneste tendenser inden for Fluent UI. Løbende forbedringer sikrer, at dine designs udvikler sig sammen med skiftende brugerbehov og branchetendenser, hvilket bevarer relevans og effektivitet over tid.
Gentag og forbedr løsninger ved at teste arbejdsbelastningen. Testen skal omfatte observering og måling af brugeradfærd, reaktioner, feedback og tilfredshed samt arbejdsbelastningens anvendelighed, funktionalitet og kvalitet. Brug en iterativ tilgang, der kan omfatte forskellige metoder og værktøjer, der passer til designprocessens fase og omfang, f.eks. prototyper, undersøgelser, interviews, analyser eller brugervenlighedstest. Under testen skal arbejdsbelastningens ydeevne og værdi evalueres, og designantagelserne og hypoteserne skal bekræftes eller afkræftes.
Analysér og synkroniser testresultaterne ved at organisere, fortolke og præsentere de data og den indsigt, der blev indsamlet i testfasen. Identificer de mønstre, tendenser og temaer, der viser sig i dataene, og drag konklusioner og konsekvenser for designbeslutninger og løsninger. Sammenlign og find kontraster i testresultaterne i forhold til de første brugerbehov og -krav for at fremhæve styrkerne og svaghederne ved arbejdsbelastningen. Målet med analyse og synkronisering er at generere brugbare anbefalinger og forslag til designforbedringer og finjusteringer.
Implementer og fortæl om designforbedringerne ved at anvende de ændringer og modifikationer, der blev foreslået i testresultaterne og analysen, og ved at dokumentere og dele designprocessen og resultaterne med relevante interessenter. Opdater og forbedr arbejdsbelastningen baseret på brugerfeedback og data for at sikre, at arbejdsbelastningen lever op til brugerens forventninger og mål. Opret og levér designartefakter og produkter, der viser designløsninger og baggrund, f.eks. wireframes, mockups, prototyper og specifikationer. Implementering og kommunikation skal bruges til at færdiggøre og lancere arbejdsbelastningen og til at vise designværdien og effekten.
Power Platform-processtyring
Hvis din arbejdsbelastning omfatter en copilot, kan du analysere ydeevne og brug i Copilot Studio: Copilot Analytics giver et omfattende overblik over din copilots ydeevne. Det bruger AI til at identificere, hvilke emner der har størst indflydelse på eskaleringshastighed, opgivelsesrate og løsningsrate. Sporing af samtaleengagementsrater og -resultater er meget vigtige for at måle copilotens effektivitetsmålinger og registrere områder, hvor der kan ske forbedringer..