Freigeben über


Overblik og fleksibilitet i detailhandelen – også når kunden går online

– Lad os sige, at jeg går ind i en legetøjsbutik i Høje Taastrup og spørger efter en elektrisk jeep til min nevøs fødselsdag i weekenden. Bilen er udsolgt, men de kan sende den fra butikken i Odense, så jeg kan hente den om en uges tid; det er lidt sent, men bedre end ingenting. Men dagen efter finder jeg ud af, at jeg faktisk selv skal til Odense i løbet af ugen, og så kan jeg jo bare selv tage den med i stedet. Det ville normalt give en del kludder i kædens system, og der skulle sikkert både ringes frem og tilbage og skrives nogle mails, konstaterer Alexander Schadow, divisionschef for Microsoft Dynamics produkterne.

– Men med Microsoft Dynamics AX 2012 R2 for Retail kan medarbejderen i Odense tilbagekalde ordren, stoppe forsendelsen og sælge mig bilen – alt sammen med et par klik med musen, siger han. 

Se hele forsyningskæden – eller enkeltleverancer – på telefonen

Et af de grundlæggende forbedringer i den nye Dynamics AX for Retail-version er nemlig, at kassesystemet (POS) er endnu tættere integreret med logistik og forsyningskæde – samt at det kan håndtere langt mere detaljerede datamængder.

– Det betyder dels, at du får et mere finkornet billede på tværs af butikker, lager og forsyningskæde og konstant er opdateret på, hvad der helt præcis er blevet solgt eller er hjemme. Dels at butikken kan give kunden mulighed for at følge status og leverancer i detaljen eller endda ombestemme sig, selv om ordren er afgivet. F.eks. så den leveres et andet sted end oprindelig planlagt. Hele flowet hænger ganske enkelt bedre sammen, siger Alexander Schadow.

– Du kan også overskue eller ændre transaktioner online via en hvilken som helst platform, uanset om det er pc, tablet eller telefon. Det kan potentielt spare butikkerne for en masse arbejde og besvær, vel at mærke samtidig med at kunderne får en markant mere smidig og professionel købsoplevelse, tilføjer han.

Også plads til butikker med internationale ambitioner

Fleksibiliteten gælder også muligheden for at skalere handelsplatformen ved at ’klikke’ ekstra butikker eller endda hele kæder sammen modulært – endda på internationalt plan.

For hvor Dynamics AX for Retail i 2012 versionen var frigivet til 25 landes valutaer, sprog, moms- og afgiftssatser, er den nye udgave ’født’ med en database, der uden videre gør det muligt at anvende systemet i hele 36 lande. Blandt andet de tætteste danske samhandelspartnere.

– Endelig ligger her en helt ny SharePoint-baseret webshop, som også kan fungere seamless med fysiske butikker. Det er for øvrigt en af de detaljer, som en del danske kæder har udvist temmelig stor interesse for, siger Alexander Schadow.