Ny rapport viser stigning i produktivitet og salg med Windows tablets

Af Louise Harders, produktchef for Windows, louiseh@microsoft.com

Ny Forrester-rapport påviser omkostningsbesparelser og forretningsfordele ved Windows 8 tablets i virksomheder. Markant stigning i produktiviteten og salget samt lavere omkostninger ved indkøb af enheder er blandt de største fordele.  

Rapporten ‘The Total Economic Impact of Microsoft Windows Tablets’ er udarbejdet af analysehuset Forrester i marts 2014 og analyserer virksomheders brug af Windows 8 tablets. Rapporten fremhæver flere fordele ved at benytte Windows tablets i virksomhederne, herunder:

  • 46 % forbedring i produktivitet, og 44 % stigning i salg pga. hurtigere adgang til informationer og data.
  • Konsolidering af enheder og reducerede omkostninger ved indkøb af enheder er nu mulig, da udbuddet af devices er øget, og 2-i-1 pc’er og tablets er tilgængelige.
  • Mere end 40 % af de adspurgte oplever lavere omkosninger til licenser, styring og support, da virksomhederne kan udnytte eksisterende pc-løsninger på tablets.
  • Lavere omkostninger ifm. device management og sikkerhed, da Windows tablets indgår i virksomhedens eksisterende Windows-økosystem.
  • Gennemsnitlig øget brugertilfredshed på 57 % på nye devices. Brugere oplever ligeledes færre fejl med Windows-tablets.
  • Investeringen i tablets er i gennemsnit tilbagebetalt på under seks måneder beregnet ift. forretningsgevinster. Return on Investment over en treårig periode er på 128 %.

 

Danske virksomheder høster gevinster ved Windows 8 tablets

Flere danske virksomheder benytter sig allerede af Windows 8 tablets til at styrke produktivitet og samarbejde samt nedbringe omkostninger.

Hos Dansk Supermarked fremmer man engagement fra cheferne, ved at udstyre dem med Windows 8 tablets og dermed frigøre dem fra kontorerne. I stedet for at sidde bag skrivebordene er cheferne nu synlige på gulvet og i daglig dialog med både medarbejdere og kunder. Tablets reducerer Dansk Supermarkeds papirbaserede arbejdsgange og mindsker dermed administration.

Martin McDougall Andersen, IT-konsulent i Føtex, siger: ”Nu trækker vi de aktuelle tal og statistikker fra centralt hold, så varehuschefen kan finde det frem på sin tablet i butikken. Vi har fjernet en barriere, så han nu er langt mere synlig og kan være mere til stede ude på gulvet. Det gør det nemmere at vurdere udviklingen i de enkelte kategorier og få taget nogle beslutninger på stedet i samarbejde med nøglemedarbejdere”.

For mere information om Forrester-rapporten, se her. Læs mere om Dansk Supermarked og andre danske virksomheders brug af tablets i HPs hvidbog, som også beskriver fordele ved Windows 8 tablets til forretningsbrug.