Gadget: Voyager Legend UC
Jeg har haft fornøjelsen af at teste den nye Plantronics Voyager Legend UC i et par uger og vil her gerne dele mine erfaringer.
Voyager Legend er efterfølgeren til Voyager Pro og begge leveres i en UC udgave, hvilket i sin enkelthed vil sige at der medfølger en lille donkel til PC, så man kan bruge enheden til både PC og smartphone, ganske smart for den meget mobile medarbejder.
Lyd og støjreduktion. Lyden er særdeles god i denne enhed, for alle i samtalen. Med den indbyggede støjreduktion kan man fører en samtale uden at dem der lytter bliver generet af bagrundstøj. Den er så effektiv at det reelt største problem er at folk tror man sidder på kontoret (og kan tage noter af samtalen) også selvom man kører bil eller lign.
Komfort er der også tænkt på, og der følger flere forskellige former til øresneglen med, så man kan tilpasse den. Selve batteriet sidder bag øret og føles ikke tungt på nogen måde.
Selve tilslutningen til PC er super let. Donklen sættes i en USB port og så klare Windows resten. Lync genkender enheden og så er man sådan set kørende. Jeg har også testet sammen med Skype (til private kald, naturligvis) og her virker Legend også upåklageligt. Dog skal man selv vælge enheden i Skype´s indstillinger.
Med i pakken følger også en bordlader og en laderboks. Sidstnævnte er en smart lille boks til opbevaringer af Voyager Legend og USB donkel. Herudover fungere den også som oplader og ekstra batteri. Dvs. at man lade Legend og æsken op sammen, og når Legend løber tør for strøm kan man ligge den tilbage i æsken til opladning. Meget smart!
Den indbyggede stemmestyring bør også fremhæves. Det er ikke fordi der er så mange funktioner (sammen med Windows Phone), men de der virker og er meget funktionelle. Eksempelvis kan man svare eller ignorere kald med stemmen.
Hertil fortæller enheden også batteristatus og hvilke enheder der er tilsluttet når man tager den på, for den indbyggede sensor kan detektere når man tager Legend af og på. Dette og ganske simpelt genialt og gør det meget lettere at bruge headset. Et eksempel på dette er at Legend ikke er aktiv når den ikke bæres på øret, og kald svaret derfor i håndsætter. Tager man headsettet på når telefonen ringer, bliver kaldet automatisk svaret.
For mere info, kig forbi denne side:
https://www.plantronics.com/us/product/voyager-legend-uc
\Rasmus