Поделиться через


Når du blogger på Dansk

Jeg har altid blogget på Dansk, med undtagelse af meget få post’s. Grunden dertil har jeg som sådan aldrig rigtig skænket en tanke. Jeg er Dansker, jeg snakker Dansk 95% af tiden, 50% af min familie er Dansk, jeg elsker Danskvand og Hyldeblomst også synes jeg ganske enkelt at vores sprog er meget federe og stilet end noget andet sprog (bortset fra Tysk, som jeg bruger når jeg snakker med mig selv).

Første gang jeg mødte Brian Rasmussen, i selskab med et fremragende SimCorp frokostbord, snakkede vi netop omkring dette emne. Det var ikke en diskussion fordi vi var begge enige om de samme ting omkring sproget på bloggen.

Der gik lang tid inden jeg bragte det på banen igen, men denne gang var det overfor bla. RamsusKL og .Henrik. Rasmus’ argumenter var bla. at ens publikum blev størrer og man videreudviklet sine sprogkompetencer betydeligt (i dette tilfælde Engelsk). Jeg er kun enig med Rasmus om det sidstnævnte argument.

Ens passion, forståelse og nationalitets følelse går ligsom væk når man læser noget på et sprog der ikke er ens modersprog. Generelt er et sprog man ikke er vant til at have med at gøre, i samme udstrækning som Dansk, bare ikke det samme for de fleste mennesker. Engelsk er for de fleste deres sekundære sprog, men det betyder ofte ikke, at man er ligeså dygtig til at formulere sig, som man ville gøre det på Dansk.

I mine øjne er de eneste Danske .NET udviklere, der bør blogge på Engelsk, Mads Kristensen og Niels Hartvig. Det er af den simple grund, at deres publikum er store (pga. af Umbraco og BlogEngine) og i Mads’ tilfælde helt unikt i forhold til de ting han skriver om. Men de blogger allerede på Engelsk, så det lidt som at hælde vand i havet!

Danske blogs er i mine øjne bare sjovere og federe at læse. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af jer der blogger på Engelsk, fordi jeg tror simpelthen ikke på at jeres publikum bliver størrer eller i får flere læsere – men måske er det slet ikke det, det handler om for jer ? Engelsk er samtidig et rigtig kedeligt sprog med mindre det kommer ud af munden på Robert De Niro, Jenna Jameson eller Keith Edward Elam. Men igen, det er jo bare min holdning og man skal selvfølgelig gøre som man selv finder bedst.

Det var nødt til at komme ud før eller siden, og nu er jeg klar til at tage imod hademails!

Comments

  • Anonymous
    March 07, 2009
    PingBack from http://www.anith.com/?p=16466

  • Anonymous
    March 07, 2009
    The comment has been removed

  • Anonymous
    March 07, 2009
    Jeg glemte helt - Givet din modstand mod blogging på Engelsk og bibeholdelsen af det Danske sprog, hvordan kan det da være at du selv benytter Twitter og her kører på Engelsk? Jeg har svært ved at se forskellen, indenfor dette domæne :)

  • Anonymous
    March 07, 2009
    Jeg syntes at det afgørende er, at den person der skriver bloggen er passioneret omkring det og at det kommer til udtryk. Der er ikke noget værre end at sidde og læse en dødkedelig blog, hvor man kan mærke at der ikke er noget "gnist" bag - hvad enten den er på dansk eller engelsk (eller tysk). Jeg har selv svært ved at udtrykke samme passion om nogle ting på engelsk som hvis jeg gør det på dansk. Af samme grund er langt de fleste af mine blogs på dansk. Enkelte gange vælger jeg dog at skrive på engelsk - det er typisk i forbindelse med en 1-4 gennemgang af  hvordan man gør noget i et værktøj eller lignende. Ingen tvivl om at man rammer et større og international publikum ved at skrive på engelsk, men måske er det bare federe at ramme et bredere dansk publikum - og måske endda få flere til fast at læse dine blogindlæg? Jeg tror ikke at der er noget rigtigt eller forkert i denne sammenhæng - det må være helt op til den enkelte og hvordan han/hun har det med at skrive på henholdsvis dansk/engelsk. TM

  • Anonymous
    March 07, 2009
    Som TM er lidt inde på, så handler blogging for mig ikke om at blive anerkendt i et størrer publikum. Jeg blogger fordi jeg gerne vil have mit lokale community skal genkende mig, og vide hvornår noget er skrevet af mig. Og ydermere så synes jeg TM er inde på noget helt rigtigt; at der skal være en "gnist" bag en blogpost, og den skal være skrevet på en sådan måde, at man ikke kommer til at kede sig. Og det kan godt være at du er god til Engelsk, men det vil, med mine øjne, være sjældent at en gennemsnitlig Dansker forstår alt hvad der er beskrevet. Mark, din blog er jo super fed, ligsom alt det andet du laver. Men jeg synes stadigvæk at du skal blogge på Dansk da jeg er overbevist om, at du ville få et mere anderkendende publikum. TM, din blog er også rigtig god, og det er godt at se du er kommet igang for alvor (det har vi jo også snakket om). Keep it up!

  • Anonymous
    March 08, 2009
    The comment has been removed

  • Anonymous
    March 09, 2009
    Jeg er egentlig ligeglad med hvilket sprog de blogs jeg læser er på, selvfølgelig er der sproglige finesser som måske bedre fanges på ens modersmål, men for det meste er indholdet og passionen bag meget mere interessant for mig. Jeg blogger på engelsk fordi det føles mest bedst for mig, alternativet kommer ofte til at føles lidt som noget blandet techno-dansk/engelsk. Ikke for at se ned på de danske blogs dog, det er mere en følelse om hvordan jeg selv har det når jeg skriver - teknik falder bare mere naturligt på engelsk for mig. Btw. mht min kommentar omkring større publikum - det handler ligeså meget om at gøre informationen tilgænglig for så mange som muligt for mit vedkomne, ikke fordi jeg regner med at jeg quitter mit job for at blogge :-) Jeg blogger egentlig primært for mig egen skyld, om emner jeg synes er spændende, men som jeg gerne vil dele med andre som kunne være interesserede.

  • Rasmus.
  • Anonymous
    March 09, 2009
    Flot Rasmus - "mest bedst", nu ved alle da i hvert fald hvorfor du ikke blogger på dansk.

  • Anonymous
    March 10, 2009
    Da jeg startede min blog for tre år siden valgte jeg at skrive på engelsk, da det jeg har at sige er alment gyldigt, og ikke kun er for danskere. Bloggen har til alle tider haft læsere i hele verden, så jeg er ikke enig i at mit publikum ikke er større end hvis den havde været på dansk...

  • Anonymous
    March 14, 2009
    Jeg blogger på engelsk af en simpel grund: Når jeg skal søge løsningen på et problem jeg sidder med i forbindelse med software udvikling - ja, så søger jeg på engelsk på google. Hvis jeg bloggede på dansk ville ikke engang jeg selv finde mine egen posts...