Partilhar via


Nem håndtering af tablets til undervisning - uanset producent

Af Torben Andersen, teknologirådgiver

Ligeså nemme tablets er at håndtere til privat brug, ligeså drilsk kan udrulningen i undervisningsmiljøer være, når apps skal installeres eller opdateres på mange enheder. I dette indlæg beskriver jeg, hvordan det nemt håndteres i Windows 8 ...

Forestiller vi os et scenarie, hvor en kommune anskaffer tablets til samtlige elever, opstår der en stribe nye opgaver som skal håndteres. Under de væsentligste hører blandt andet opdatering af computere og distribution af apps til tablets. På en Windows platform kan det håndteres på to forskellige måder: struktureret eller ad hoc.

Fælles installation med struktureret håndtering

It-afdelingen kan på én gang vælge at installere apps på alle eller en defineret delmængde af skolens tablet. Dette kan f.eks. gøres med en teknologi, der hedder Intune.

En af de helt store fordele er, at det gør det muligt at lave en samlet indkøbsaftale af og betaling for App’en for hele skolen i stedet for køb af gavekort eller lignende til hver enkelt elev og lærer. Den anden fordel er naturligvis, at der ikke skal spilles undervisningstid på at få lagt Apps på de enkelt tablets.

Den samme fremgangsmåde kan naturligvis anvendes ved installation af traditionelle Windows 7-baserede programmer som fx CD-Ord eller den pågældende software der får tablets til at fungere sammen med de interaktive tavler.

Individuel installation med ad hoc håndtering

I strukturerede proces vil der være en forsinkelse for lærer og elever, da det uomgængeligt tager tid at komme omkring it-afdelingen, som skal pakketere app’en og sende den ud til computere og tablets. Men hvis læreren har behov for app’en eller programmerne nu og her, er der med ad hoc håndtering to muligheder:

Oprettelse af intern software-portal med de programmer og apps, som skolen har licenser til. Herfra kan læreren installere den pågældende software til klassens tablets.

Installation fra Microsoft Store, hvilket giver de sædvanlige ekstra arbejdsgange i forhold til betalingen.

Målsætningen er altså, at man så sjældent som muligt at kommer i den situation, hvor installation via Microsoft Store er nødvendig. Derfor anbefaler vi, at I som uddannelsesinstitutioner kontakter os for at etablere en administrativ løsning med fx Windows Intune, der er Microsofts cloudbaserede løsning til administration af computere.

 

Har I valgt iPads?

Så skal I vide, at Intune også kan bruges til struktureret udrulning af Apps på den platform.

Kontakt mig og hør nærmere

Indrømmet – det er nyt land, udrulningen af tablets. Men netop derfor, er det godt at være på forkant. Styresystemet er på markedet og nu ser vi hardware komme rullende. Inden man låser sig fast på den ene eller den anden løsning, er det klogt at stikke fingeren i jorden. Jeg står altid til rådighed med rådgivning: tanderse@microsoft.com, +45 45 67 87 77