Partilhar via


Minecraft: Education Edition - opdateringer i dette skoleår (indtil videre)

Minecraft: Education Edition bliver ved med at udvikle sig. I dette skoleår er der allerede kommet to store opdateringer. Læs med herunder om hvilke nye features der er kommet.

Er du stadig en nybegynder i Minecraft: Education Edition? Så anbefaler jeg My Minecraft Journey på Microsofts Educator Community: https://education.microsoft.com/courses-and-resources/courses/my-minecraft-journey. Her får du en god basistræning i mange funktioner i spillet.

Code Builder opdatering

Den primære nyhed i Code Builder opdateringen er selvfølgelig, at det er blevet meget nemmere at bruge Code Builder funktionen. Hvor du før skulle downloade og connecte til en Code Builder app, er denne nu blevet en integreret del af spillet, som du tilgår ved blot at trykke på c-tasten. Herefter vil Code Builder åbne i spillet og du får adgang til MakeCode og Tynker.

Andre nyheder i Code Builder opdateringen:

Controls-vejledning på skærmen:

Er du ny i Minecraft? Nu kan du få hjælp til hvordan du bevæger dig rundt med controls-vejledningen på skærmen.

Verdens-bibliotek på startsiden:

Nu kan du nemt hente verdener helt uden at forlade spillet. Gå på opdagelse i de mange verdener der er tilgængelige fra startsiden af Minecraft: Education Edition.

Direkte link til https://education.minecraft.net/ fra startsiden af Minecraft: Education Edition når du logger på som lærer. Der har du mulighed for at komme i kontakt med Minecraft Mentorer og -undervisere, finde lektionsplaner, verdener og meget mere.

 

iPad opdatering

Tilbage i september blev Minecraft: Education Edition gjort tilgængelig på iPad. Dette betyder at alle de elever, lærere og skoler der bruger iPad i undervisningen nu også har mulighed for at bruge Minecraft: Education Edition som værktøj. Læs mere om hvordan du downloader app'en og hvordan du får en Minecraft licens til din Office 365 konto her: https://education.minecraft.net/ipad