Partilhar via


Leder: Lærere og elever i centrum - sammen

Jeg ved godt, at alt hvad der hedder noget med ”i centrum”, kan tolkes som en floskel. For gør vi det reelt, når det kommer til stykket. Alligevel vælger jeg at bruge udtrykket i forbindelse med at skabe større fokus på lærerens rolle i klasseværelset, uanset om det er det fysiske rum eller udnyttelse af virtuelle muligheder. For i en tid, hvor medier og politikere diskuterer lærerens rolle og kvalifikationer samt elementer som fjernundervisning, mener jeg, at læreren skal være i centrum. Skal vi lykkes, er læreren helt central i forhold til at få skalering på plads og udnytte de ressourcer, som er tilgængelige.

Vi skal tænke på, hvordan teknologien kan hjælpe læreren, og hvordan læreren med den rette teknologi kan styrke elevernes 21. århundredes kompetencer. Jeg tror på, at man skal sætte kompetenceudvikling i nye rammer for at styrke fokusset på det, der sker i klassen fremfor eksterne kurser.

I løbet af den sidste tid har vi i Microsoft haft en del direkte kontakt med elever. Vores StudySmarter sessioner hos bl.a. KEA har rørt snart 2500 elever siden sommerferien. Vi har afholdt vores første camp for erhvervspraktikanter med 34 deltagere, der var hos os i en uge. Og i forbindelse med #EDUDays underviste 33 Microsoft-ansatte 858 folkeskoleelever i sikkerhed og privacy på nettet.

Omdrejningspunktet for alle tre arrangementer har været teknologien. Og hvorfor så det? Fordi den rette teknologi letter lærerens hverdag og giver eleverne bedre forudsætninger for at uddanne sig til præcis det, de vil. Microsoft hjælper med hverdagsting som kalender, mødekoordinering, opgaverettelse, online møder, digital kreativitet og meget andet. Vi skaber rammerne for forandring og digital transformation, og det er meget mere end at gemme filer i skyen og samsrivning. Vores teknologi hjælper eleverne med at opnå det, de drømmer om. At blive det menneske, de håber på.

Vi støtter denne transformation hver dag med vores software og bidrager løbende med bistand i udviklingssager i kommuner og via vores netværk af skoler og lærere. Vi støtter udbredelsen af ElevAgenter og ser det som en god måde at samskabe udvikling på. Ledelse, lærere og elever hånd i hånd.

Hav en god december måned og en god jul.

 af: Julich Wiberg