Kodning på skoleskemaet – men hvorfor og hvordan ?

Af Morten Ovesen, pædagogisk uddannelseschef – blogger fra Bett

På Bett er der gang i aktiviteter, som støtter op om ’kodning i klasseværelset’. En af dem er Touch Develope. Et projekt fra Microsoft Research, der kører på alle platforme og devices. Som elev vælger du selv, hvilket niveau du vil befinder dig på. Begyndere bliver holdt i hånden med en tutorial-funktion, hvor talebobler hjælper dig på vej til at sammensætte kommandoerne med hjælp af drop and drag. Jeg tror udviklerne har skelet til fx Scratch i den henseende.

Du kan logge ind med din Live-, Facebook-, Google- og andre konti, så du nemt kan gemme og dele dine produktioner. Vælger du at programmere en app, kan du udgive den i alle app-stores. Du er altså ikke låst til enten det ene eller det andet operativsystem. Touch Develope er gratis at anvende.

Mit første indtryk af Touch Develope er godt. Dog stiller det lige høje nok krav til elevernes engelskkundskaber, men det giver omvendt incitament for eleverne til at øge deres sprogkundskaber. Så avanceret er det heller ikke. Der findes helt sikkert alternativer, som egner sig bedre til de yngste klassetrin. Kodu kunne jo være et af dem. Kommenter gerne og kom med gode tips nederst på bloggen.

Men hvordan vi griber kodning i klasseværelset an er blot en lille del af den diskussion, vi herhjemme skal til at tage hul på. Vigtigere er det hvorfor og med hvilket formål vi tager hul på opgaven. Præsentationen af Touch Develope blev udført af en britisk lærer som arbejde med kodning i sin ’computing class’. Altså tilsyneladende løsrevet fra den pædagogiske kontekst og behandlet som en ny kulturteknik eleverne skal mestre.

Det er ikke min opfattelse, at alle elever skal mestre denne nye kulturteknik. Folkeskolen skal ikke uddanne små programmører (omvendt skal vi heller ikke forhindre de kode-glade elever, som gerne vil udvikle sig på det område – kodning kunne bestemt være et fedt valgfag). Vi skal holde os den alment (også digitalt) dannende opgave for øje og ikke falde på halen over, at det nu lyder, at vi skal til at kode. Et take kunne være at understøtte elevernes it-kreativitet ved at gøre dem i stand til at udvikle og bygge egne idéer gennem innovativ brug af it-værktøjer.

Kodning skal ind i projekter og ***, hvor det giver mening. Det 21. århundredes kompetencer er et godt bud på en pædagogisk rammesætning, hvor kodning giver mening at sætte på dagsorden. Innovation og problemløsning kan understøttes af kodning.

Når det er sagt, er det klart, at vi også skal fokusere på, hvordan vi griber kodning an. Ligesom når vi vælger læremidler, kræver det en kvalificeret diskussion på lærer-niveau, om hvilke programmer og tjenester, vi kaster os selv og eleverne ud i.

Morten Ovesen er ny mand i Microsofts EDU Team. Her blogger han fra Bett.