Partilhar via


"Kodning er ikke ensbetydende med, at man drikker colaer og er oppe hele natten"

Af Julich Wiberg, salgschef

Citatet stammer fra en artikel i Rødovre Nyt. Den handler om et søslag udkæmpet mellem 5.a på Nyager Skole og en svensk venskabsklasse i en virtuel arena, hvor kodning var våbnene. Altså en undervisningssituation, men ikke som man traditionelt kender den. Og en kodningsproces, men heller ikke, som man måske lidt fordomsfuldt kender den, jf. citatet, der stammer fra mig selv. Pointen er, at kodning ikke længere er en såkaldt nørdet disciplin. Men et område, som man i folkeskolen bør kigge nærmere på, fordi der i forståelsen af selve kodningsbegrebet ligger et kæmpe digitalt dannelsespotentiale og venter på at blive udfoldet.

 Som Martin Exner, stifter af Coding Pirates, udtrykker det i samme artikel: “Vi har så mange visuelle værktøjer, og det gør at vi med en kreativ tilgang kan få fat i en anden målgruppe. Vi kan få fat i pigerne, der kan få en anden indgang til IT. Det er de kreative typer, der tidligere har været afskrevet fra IT, der fremover kan opfinde og designe digitalt". IT bliver altså en slags innovativt kit, som skaber forbindelser elverne i mellem og understøtter demokratiske designprocesser.

Det er jeg glad for, at vi i Microsoft er med til at støtte. Læs mere om Coding Pirates, som er en organisation der udkæmper et helhjertet og i øvrigt fredeligt søslag om at sætte kodning for børn på dagsorden.

Læs artiklen i Rødovre Nyt her.