Partilhar via


Grejglæde på BETT

Af Kresten Thorndahl, studentermedhjælper

BETT handler naturligvis mest om de pædagogiske muligheder med teknologi. Men som grejglad studerende blev jeg sluppet løs på messen og fik lov at svælge i gear og gadgets. Den endeløse præsentation af Learning Management Systems må andre skrive om.

Mængden af teknologi på BETT er for vild. Hvert år kan man spore det kommende års modetendenser. I år lagde jeg mærke til interessen for at lære eleverne at programmere og generelt inddrage det i undervisningen. Her er to eksempler på ’legetøj’, som skal lære mindre børn tankegangen bag programmering.

Fysiske robotter
Princippet er gennem indtastede kommandoer at få robotter til at bevæge sig. Jeg tænker det er et spændende værktøj til at lære yngre børn at løse opgaver gennem logisk tænkning. Måske en del af matematikundervisningen?

Animerede robotter
På et mere avanceret niveau kan eleverne også ved hjælp af et flowchart program programmere animerede robotter og få dem til at bevæge sig efter kommandoer på computeren. Dette kan så senere føres over på en fysisk computer, måske især i fysik kunne bruges undervisningen, med emner såsom magnetisme og forskellige former for energi.

Big Brother watching
Det geniale er nogen gange også det mest enkle. Dette HD-kamera ville jeg ønske min skole havde. Kameraet bliver monteret i loftet og følger bevægelserne i rummet. Hvis jeg er syg (eller på BETT …) vil jeg gerne kunne følge med i undervisningen og hvad der sker i klassen. Kald det bare overvågning, men for mig handler det om interesse for sin skolegang.

Jeg håber mit indlæg gav et indblik i nogle af de seje ting, jeg synes der er på BETT, og jeg håber at jeg kommer til at se nogle af tingene i brug indenfor det næste år.