Udostępnij za pośrednictwem


Danish Developer Conference 2013 - Early bird

Vi kan med stor begejstring meddele, at vi gentager successen og du er hermed inviteret til årets udviklerkonference. Denne gang afholdes Danish Developer Conference både i Horsens d. 2 april og København d. 4 april.

 

SESSIONER

Igen i år er det lykkedes os at hente store kapaciteter til Danmark for at forsøde Danish Developer Conference.

De af jer, som var med på DDC12, husker helt sikkert Mads Kristensen (https://twitter.com/mkristensen ). Han er naturligvis med igen i år og har igen mange tricks oppe i ærmet. Mads tager desuden én af sine venner og kolleger fra Microsoft Corp med til Danmark – endnu en hemmelighed hvem, men der er helt sikkert noget at glæde sig til.

Der er mange sessioner og fælles for dem alle er, at de holdes af store kapaciteter på området, uanset om vi taler web, client, tools, design osv.

 

Følg med på DDC13, hvor vi løbende opdaterer navne, programmet og beskrivelser af sessionerne.   

 

TILMELD DIG NU OG SPAR 50 %.
Det betaler sig at være hurtig. Tilmelder du dig senest den 11. februar 2013, får du Super Early Bird rabat på 1000 kr.
Tilmelding og al det praktiske kan du finde på www.danishdevconf.com

ÆNDRINGER FRA 2012

Sidste år var I gode til at give os konkret feedback – det har vi arbejdet med og på DDC13, vil I se nogle ting blive gentaget (det der virkede J), andet blive ændret lidt og noget tredje blive skrottet helt, som følge af jeres kollektive evalueringer.

Fx. fortalte mange fra vest os, at det var fedt vi kom til Jylland – det gentager vi derfor og glæder os til at gense Horsens og forhåbentlig mange af jer. Andre fra Øst fortalte os, at de ikke kom igen i 2013, hvis de skulle til Horsens – derfor laver vi nu en gentagelse i København.

Sessionerne er blevet lidt længere, der er bedre tid til både at komme fra session til session, besøge sponsorstande, netværke og generelt bare have overskud, uden at føle sig fortravlet hele tiden.

 

BESKRIVELSE AF SPOR

Du kan på konferencen finde sessioner, som dækker følgende områder: 

 

Windows Phone:

Deltag på Windows Phone sporet for at kickstarte og accelerere din Windows Phone app-udvikling. Fokus vil være på best practices, tips & tricks, tools, libraries og faldgruber i forhold til at udvikle på en platform med begrænsede ressourcer.

 

Windows 8:

Surface RT rammer Danmark 14/2!  På sporet kommer vi godt rundt omkring udvikling af apps til Win RT, herunder MVVM, XAML, databinding og meget andet. Vi håber desuden på at kunne vise mere omkring spiludvikling til Win RT. Der vil være erfaringer fra det virkelige liv og masser af gode demoer.

 

Web sporet:

På Web sporet kigger vi på de nyeste og mest relevante værktøjer og frameworks indenfor webudvikling. Der vil også være fokus på ASP.NET and Web Tools 2012.2 opdateringen, som har mange nye features i forhold til webudvikling. Herunder nye projekt templates, så som Single Page Applications, knockout intelligence, cut and past JSON, SignalR support og meget andet.

 

.NET & Tools sporet

Sporet har fokus på tips & tricks i Visual Studio. Det er et emne som rigtig mange har efterspurgt mere af. På sporet vil vi også dække, hvordan du nemmere kan lave et lækkert UI med Expression Blend. På sprogsiden vil der være præsentation af Async i C# og vi vil også dække TypeScript.

 

W8 APP LINK

Som noget nyt laver vi i år et par konference apps, som I på hjemmesiden, vil kunne finde links til, så snart de er ’in store’ – håber mange af jer vil bruge dem og bl.a. bruge dem til at give os lidt feedback.

 

Vi glæder os til at se dig!