Udostępnij za pośrednictwem


Brug Skype direkte fra Outlook

Med den sidste nye version af Skype (Skype 6.1) kan du integere Skype med Outlook. Dermed kan du ringe, chatte og følge med i dine kontakters opdateringer direkte fra Outlook.

Du kan nemt opdatere Skype ved at klikke her. Når Skype er opdateret, vil du i Outlooks kontaktkort finde en ny knap. Med denne knap er det muligt at ringe til personen via Skype Credit – det kræver kun, at personens telefonnummer er på kontaktkortet. Dette gælder også personer, som ikke i forvejen er en Skype-kontakt. 

 

Man kan desuden chatte direkte via Outlook med Skype-kontakter og se deres Skype-opdateringer. Man kan også ringe eller foretage videoopkald uden omkostninger til Skype-kontakter. Med integrationen slipper du for at skifte mellem Outlook og Skype – du har Skype-funktionerne direkte i Outlook.

De nye Skype-funktioner er gratis og er tilgængelige med version 6.1. Outlook-integrationen er mulig med Outlook 2010 og nyere versioner.

Læs mere på Skypes egen blog.

 / Katrine Prien, a-kaprie@microsoft.com