Downgrade rettigheder for Windows Server 2012
Microsoft har fået en del henvendelser på hvordan man kan anvende tidligere versioner af Windows Server hvis man har anskaffet Windows Server 2012 samt hvad man har rettighed til.
I udgangspunktet har man ret til at benytte forgående versioner af Windows hvis licenserne er købt på en licensaftale som langt de fleste server licenser bliver solgt via. Med Windows Server 2012 er dette ikke anderledes dog med den detalje at man via Hyper-V kan hoste flere servere på ét licens.
Der er skrevet udmærket guides omkring dette, så her vil jeg blot redegøre for hvordan man praktisk kan benytte tidligere versioner af Windows Server hvis man køber et licens til WS2012 i dag.
Købt på licensaftale
Hvis du anskaffer Windows Server på licensaftale, vil du automatisk ha adgang til den tidligere version. Du kan hente begge versioner fra samme sted.
Købt via OEM (sammen med hardware)
Har du allerede tidligere versioner af Windows Server kørende og har brug for at udvide, kan du købe Windows Server 2012 via OEM og herved opnå brugsretten. Software og aktiveringsnøgle genanvendes fra eksisterende installation
Købt via Retail
Dette er nok den mindst anvendte måde at licensere Windows Server, men er i forhold til downgrade, samme historie som OEM. Har du tidligere versioner af WS købt via Retail, kan du genanvende software og aktiveringsnøgle.
Forskel på versioner
Windows Server 2012 kommer kun i Datacenter og Standard udgaver og det er således ikke muligt at købe Enterprise udgaven længere. Nedestående matrix forklare hvilke udgaver man kan downgrade til.
Mere info:
Windows Server 2012 Licensing Datasheet
Windows Server 2012 Licensing and Pricing FAQ
Denne artikel er kun orienterende. Som altid når vi taler licenser henvises der til Product Use Rights og Product List for licens rettigheder.
\Rasmus