次の方法で共有


Social, big data og search i Office 365

Af Jon Haugen, produktchef for SharePoint og Yammer

På SharePoint-konferencen, der netop har fundet sted i Las Vegas, præsenterede vi nye oplevelser, der vil styrke samarbejde og kommunikation på fremtidens arbejdsplads. Nye sociale funktioner, big data og søgemuligheder til Office 365 samt nye udviklingsværktøjer til mobile løsninger, browsere og Office-enheder, er blandt nyhederne.

”Verden er i dag ét stort netværk, hvor forbindelser gør information relevant og tilgængelig og mennesker mere produktive. Desværre arbejder de fleste virksomheder ikke sammen i netværk, hvilket er afgørende for deres evne til at forbedre samarbejde og reagere hurtigere og smartere på kunder, konkurrencesituation og markedsændringer,” siger Jeff Teper, Corporate Vice President for Microsoft. 

”Office 365 byder i dag på oplevelser, der udnytter mulighederne inden for cloud, social, mobilitet og big data teknologi, så medarbejdere og teams kan identificere de rette kontakter og mest anvendelige informationer og dermed få mere arbejde fra hånden.”

På baggrund af den vision fremviser vi nye løsninger for brugere, udviklere og IT-pro’er, som er på vej til Office 365 i nærmeste fremtid. Fokus er på beskyttelse af informationer og overholdelse af lovmæssige krav.

Brugere af Office 365 kan se frem til mere personlige oplevelser, der integrerer sociale funktioner, så folk nemmere kan finde kollegaer og partnere, der arbejder på lignende projekter, så spildtid minimeres og relevante informationer bliver lettere tilgængelige. De største nyheder er:

  • Office Graph, der giver et konstant overblik over de nyeste og mest relevante informationer på tværs af SharePoint, Exchange, Lync, Yammer og Office.
  • En ny gruppefunktion, der forener mennesker, samtaler, kalendre, emails og dokumenter på tværs af Office 365. Når man opretter en gruppe i en Office 365 applikation, vil samtalehistorik, kalender, dokumentbibliotek og inbox være tilgængelig for medlemmerne – som lukket gruppe eller offentlig tilgængelig.
  • Integration af sociale diskussioner inde i dokumenter, der er gemt i SharePoint Online og OneDrive for Business.
  • Videoportal, hvor man kan uploade, gemme og se videoer på sikker vis. Virksomheder kan således skabe og kategorisere videoer samt streame dem på mobile enheder via Office 365.

For IT pro’er består nyhederne i øget sikkerhed og beskyttelse af informationer i skyen og i hybride miljøer. Blandt nyhederne er funktioner til forebyggelse af datatab, OneDrive for Business (tidligere SkyDrive Pro) som en alenestående service, og stærkere integration mellem SharePoint og Yammer.

For Office og SharePoint udviklere er der ligeledes nye muligheder for at udvikle mobile løsninger til Windows 8 og Android og forbedringer i PowerPoint og Outlook baseret på åbne standarder og deling af applikationer mellem eks. PowerPoint og PowerPoint Online.

Danmark er et SharePoint land

Fra Danmark deltog 170 kunder og partnere på konferencen.

”Danmark er verdens mest modne SharePoint marked, hvor kunder og partnere sammen bygger forretningskritiske løsninger og applikationer, som skaber værdi for forretningen. Med annonceringerne på dette års SharePoint konference, bliver det nu lettere at udvikle nye løsninger og applikationer, integrere til fagsystemer og knytte dette til mobile enheder.”

”Jeg har særlig store forventninger til Office Graph, som vil revolutionere Office-platformen ved at bringe den sociale kontekst ud til brugeren via Office-klienterne. Med Office Graph vil social ikke længere være en selvstændig portal eller app, men den sociale kontekst vil i stedet være en naturlig del arbejdet i Office - uanset hvor man måtte befinde sig.”

Microsoft-partneren 2ndC, der senet blev kåret som årets innovationspartner, deltager på konferencen med en række danske kunder. Jesper Bergstedt, adm. direktør, siger:

”Microsofts fokus på social og services muliggør hidtil usete muligheder for innovation, deling og socialisering af information. Vi kan nu tilbyde vores kunder nye veje til at drive en effektiv forretning, der involvere alle relevante interssenter fantastisk hurtigt og til en pris som er hidtil uhørt.”

For mere information om nyhederne fra SharePoint-konferencen, se her