Undersøgelse: Danskernes brug og krav til smartphones
I Microsoft vil vi altid gerne vide mere om vores kunder – og potentielle kunder. SÅ vi har spurgt danskerne om, hvilke krav de stiller til smartphones, og hvordan de bruger dem i dagligdagen.
Kort fortalt viser undersøgelsen, at vi danskere er tilfredse med vores smartphones, men halvdelen af os er alligevel altid på udkig efter den næste. Når vi så køber en ny smartphone, kræver vi, at den har bedre batteritid og er hurtigere og nemmere at bruge. Ser man på brugen af smartphones, viser det sig, at vi kun bruger relativt få apps intensivt. Faktisk bruger ca. 45 procent af de adspurgte kun mellem en og fem apps mindst tre gange om ugen.
Andre udvalgte resultater:
- To ud af tre (67.7 procent) vægter telefonens batteritid højest, når de kigger på en ny smartphone
- Kun 5,5 procent af smartphone-brugerne er storforbrugere, der bruger 20 apps eller flere mindst tre gange om ugen
- Af dem, der ønsker at skifte smartphone, vil næsten halvdelen (48,2 %) prøve noget helt nyt
Næsten halvdelen (43,3 procent) svarer, at ”eksperten” i vennekredsen har størst indflydelse på, hvilken smartphone man køber
Er du interesseret i hele undersøgelsen, der blev udarbejdet i januar 2012, kontakt venligst Anders Adelhorst på i-anadel@microsoft.com.