Partager via


Mere social i SharePoint

I disse dage afholder Microsoft, under mottoet: “Share More Do More”, SharePoint Conference 2012. Flere end 10.000 deltagere er taget til Las Vegas for at få indblik i det nyeste om SharePoint og Microsofts vision for videnarbejderne.

En af nyhederne fra konferencen er, at Microsoft fra i dag leverer den sociale virksomhedsnetværkstjeneste Yammer som en integreret del af både Sharepoint 2013 og Office 365. Dermed kan virksomhederne – små som store – integrere en stærk, sikker og integreret social dimension i deres organisation. Og en af de fremtrædende pointer fra åbnings-keynoten var da også, at jo mere vi deler, jo mere effektive bliver vi – Share More Do More.

”Med SharePoint 2013 og Yammer ønsker vi ikke at introducere videnarbejderen for endnu en indbakke, som løbende skal tjekkes for nye opgaver men derimod at integrere det sociale element i et bredere sæt af værktøjer. Det sociale element skal nemt og intuitivt væves ind i de værktøjer, som brugeren allerede benytter i dagligdagen og er fortrolige med,” siger Jon Haugen, som er produktchef for SharePoint i Danmark.

SharePoint med kæmpepotentiale

SharePoint er hurtigt blevet et af Microsofts absolutte nøgleprodukter med en omsætning (justeret) på mere end 10 milliarder kroner og flere end 150 millioner solgte licenser. Og potentialet er stort. Der er globalt ca. 600 millioner videnarbejdere. Men blot et par millioner har, skønner Microsoft, sociale systemer på plads i organisationen.

”Danmark er et SharePoint-land. Udover at vi med 250 danske kunder og partnere på konferencen er det land med fleste repræsentanter uden for USA, er vi på en førsteplads med flest pc-brugere af SharePoint blandt storkundesegmentet. Det unikke i Danmark er, at vores danske partnere udmærker sig ved at udvikle innovative løsninger til store danske virksomheder, som eksempelvis integrerer SharePoint med business intelligence og mobile platforme,” siger Jon Haugen.

Med integrationen af Yammer i SharePoint er visionen at gå fra en verden, hvor et par millioner mennesker bruger sociale netværkstjenester i virksomhederne, til en verden, hvor hundreder af millioner af menneskers produktivitet løftes med det sociale element. Første skridt er SharePoint og Yammer integrationen.

Nye funktioner i SharePoint 2013

Blandt de mange nye funktioner peger Jon Hauge, foruden Yammer-integrationen, blandt andet på:

- Del dokumenter internt og eksternt med et enkelt klik.

- Brug SkyDrive til at gemme og synkronisere dokumenter på tværs af alle dine enheder.

- Overskuelig opgaveliste og tidslinje for projekter. Konsolider opgaver via SharePoint, Outlook og Microsoft Project.

- Søg og du skal finde. Ny og forbedret FAST search, som begrænser din søgning efter relevans og finder tilknyttede personer og dokumenter.

- Skab dynamiske websites med cross-site publishing og styrk content management og skalabiliteten samt ydeevnen med en ny cloud arkitektur.

To nye Yammer-versioner

Der vil fortsat være enkeltstående versioner af Yammer. Microsoft går fra fire forskellige valgmuligheder til to: En gratis version kaldet Yammer Basic og en betalt version kaldet Yammer Enterprise. I Enterprise-versionen sænkes prisen samtidig til 3 dollars fra de tidligere 15 dollars per bruger per måned.

Yammer vil, som et led i at kombinere e-mail, socialt netværk og unified communications, desuden blive inkluderet i Office 365 Enterprise.

Netværkstjenesten Yammer hjælper med at forbinde kolleger til hurtigere og bedre beslutninger, via deling af information og viden. Desuden kan Yammer hjælpe med at organisere projekter og grupper til et bedre samarbejde. Yammer findes på 24 forskellige sprog, herunder dansk. Netværkstjenesten bruges i dag af over 200.000 virksomheder og 85 procent af virksomhederne på Forbes Top 500.

Man kan læse mere om SharePoint 2013 her.

Vh. Jon Haugen, produktchef for SharePoint i Danmark, jon.haugen@microsoft.com / 29499891