Kinect til Windows SDK giver udviklere nye muligheder for at skabe innovative løsninger
I dag lancerer Microsoft den første betaversion af Kinect til Windows SDK (Software Development Kit). Udviklingskittet er gratis og giver først og fremmest udviklerne helt nye muligheder for at designe ikke-kommercielle applikationer med Kinect-teknologien. Vi har allerede set flere eksempler på ildsjæle, der har brugt Kinect på helt nye måder fx ved at hjælpe blinde til at ’se’. Vi håber derfor, at både udviklere og akademikere vil tage for sig af mulighederne og benytte Kinect til Windows SDK til at skabe nye, mere naturlige og intuitive computeroplevelser.
I mine øjne er der ingen tvivl om, at Kinect til Windows SDK og det globale fokus på bevægelsesbaseret teknologi vil betyde store omvæltninger for vores computeroplevelser i fremtiden. Kinect er det hurtigst sælgende stykke forbrugerelektronik nogensinde (se tal her), og med den nye udviklingspakke ændres mulighederne for udvikling af kreative applikationer fundamentalt. Med udgangspunkt i den naturlige og intuitive oplevelse, som Kinect tilbyder, skal vi ikke længere arbejde på at forstå vores pc – den skal forstå os.
Der er allerede masser af danske projekter i gang inden for universitets- og sundhedsverdenen. Flere partnere, institutioner og virksomheder er godt i gang med at integrere Kinect i forskellige kreative scenarier, der kan hjælpe dem i deres dagligdag. Og det her er kun begyndelsen.
SDK’et indeholder en række helt nye funktioner, der giver udviklerne unikke muligheder for at opbygge nye bevægelsesbaserede applikationer.
- Adgang til rådata: Udviklerne får adgang til rådata fra Kinects dydbesensor, kamerasensor og mikrofon.
- Skeletal Tracking: SDK’et kan genkende og adskille op til to personer inden for sensorernes rækkevidde.
- Udvidet audio-funktion: Støj- og ekkoundertrykkelse, lydkildeidentificering og integration af Windows stemmegenkendelses-API’en.
- Nem installation: Udviklere kan begynde på få minutter. SDK’et kommer med en standardinstallation til Windows 7 og fylder mindre end 100 MB ved fuld installation.
- Udvidet dokumentation: SDK’et indeholder mere end 100 sider teknisk dokumentation og indbyggede hjælpe-filer.
Microsoft arbejder allerede nu på udgivelsen af en kommerciel version af SDK’et, der vil blive lanceret på et senere tidspunkt. Kinect til Windows SDK er tilgængelig her, hvor man også kan læse mere om de mange nye funktioner.
Derudover vil der være webcast her og yderligere pressemateriale her.
VH Ole Kjeldsen, direktør Platforme og Udviklere - olek@microsoft.com.