Kinect til Windows klar i Danmark og på dansk til juni
Virksomheder, organisationer og kreative udviklere kan fra juni i år udvikle nye, kreative måder at styre og bruge Windows-pc’er på. Det sker med Kinect for Windows SDK v. 1.5, der nu også bliver tilgængelig på dansk. Kinect til Windows SDK’en kombinerer hardware,
software og licenser, så udviklere kan skabe nye Windows-baserede applikationer, der styres via kropsbevægelser og tale – endda på dansk med den nye sprogpakke.
De nye funktioner med Kinect for Windows SDK v. 1.5 indeholder bl.a.:
- Kinect Studio: Et nyt værktøj som gør udvikleren i stand til at optage og afspille Kinect-data
- Human Interface Guidelines (HIG): En guide med gode råd om, hvordan man bedst skaber Natural User Interface (NUI) med Kinect
- Face Tracking SDK: Et værktøj med overblik over ansigtsopbygninger i 3D, så udvikleren nemmere kan holde styr på positionen af hovedet, øjenbryn og mundens størrelse
- Skeletal tracking: Med denne funktion kan udviklere bedre læse positionen af arme, nakke og hoved på både siddende og stående brugere
Kinect for Windows-sensoren kan købes sammen med en kommerciel licens fra juni i Danmark. Vejledende udsalgspris er 1.899 kr., og pakken vil inkludere adgang til software-opdateringer til både sprogpakker og forbedringer i forhold til kropsbevægelser.
Du kan få mere information – og blive inspireret af løsninger, der allerede er lavet med Kinect for Windows – på Kinect for Windows bloggen.
Anders Adelhorst - andera@microsoft.com.