Partager via


Forbrugerne: Vi bliver mere produktive af at medbringe egne smartphones og pc’er på jobbet

Forbrugernes lyst til at bruge egne pc’er og smartphones i virksomhederne er stor. Men desværre tillader mange danske virksomheder ikke medarbejderne adgang til virksomhedens netværk fra egne devices. Og det efterlader virksomhederne med et uudnyttet produktivitetspotentiale.

En ny undersøgelse foretaget af Userneeds på vegne af Microsoft viser, at medarbejdere ønsker større grad af Consumerization of IT i virksomhederne, da det øger produktivitet, fleksibilitet og arbejdsglæde. Særligt fremhæver pc-brugerne muligheden for at logge på arbejdspladsens netværk lige meget, hvor man er (mobilitet), som en faktor, der øger produktiviteten, fleksibiliteten og arbejdsglæden.

Undersøgelsen viser desuden, at af de brugere, der ikke er tilfredse med arbejdspladsens muligheder for at benytte forskellige pc’er og smartphones, angiver størstedelen, at den vigtigste fordel, de går glip af, er øget produktivitet – kun hver femte efterspørger en ny smartphone eller pc i et lækkert design.

Blandt IT-cheferne har blot halvdelen et godt kendskab til Consumerization of IT, og over 95 % mener, at virksomhederne ikke udnytter potentialet. Den største barriere er datasikkerhed, hvor næsten halvdelen nævner sikkerhed som største bekymring efterfulgt af problemer med kompabilitet.

Microsofts forbruger- og detaildirektør, Søren Lau, siger om undersøgelsen: ”Der er et enormt gap imellem IT-chefernes opfattelse af, hvor vigtig Consumerization of IT er, og hvor meget brugerne skriger på at få adgang til virksomhedens netværk fra diverse devices. Det interessante her er, at brugerne beskriver produktivitet som største fordel, så der er et uopdyrket produktivitetspotentiale at hente for danske virksomheder.

Microsofts produktchef for Windows til erhvervslivet, Rene Giese, siger: ”IT-cheferne bør fremstå som forandringsambassadører og bør lytte til brugerne. For alternativet er, at brugerne selv finder løsninger på at lagre og dele information på anden vis. I den forbindelse er det interessant, at det faktisk ikke er økonomi men sikkerhed, der er den største barriere blandt IT-cheferne. Og faktum er, at teknologien i dag gør det muligt nemt at sikre virksomhedens netværk og data på tværs af enheder.

Dell’s General Manager for Danmark og Norge, Michael Jacobs siger: ”Hos Dell oplever vi en stor kundeinteresse for rådgivning omkring management og sikkerhed ifm. slutbrugerløsninger. Vores kunder opnår allerede store fordele ved at implementere sikre og let administrerbare løsninger, der påvirker virksomhedens produktivitet og medarbejdertilfredshed væsentligt gennem fokus på consumerization.

Hos Dell mærker vi også denne trend på tæt hold. Vores medarbejdere opererer ofte i teams, der er spredt ud over store geografiske områder. Vi arbejder, hvorfra det giver mening ift. kunder og den øvrige dagligdag og er derfor dybt afhængige af en CIO, der sikrer adgang til den rette produktivitetsfremmende teknologi som bl.a. Windows 8.”   

Her er nogle highlights fra undersøgelsen:

Om kendskab og behov:

- 54,6% af it-cheferne har intet kendskab til Consumerization of IT

- 61,3% af it-cheferne angiver, at de som it-ansvarlig i høj grad eller nogen grad føler sig rustet til de kommende års udfordringer med Consumerization of IT

- Kun 16,9% af pc-brugerne oplever, at deres arbejdsplads i høj grad eller nogen grad prioriterer Consumerization of IT

- 60,2 % er enige i, at det er vigtigt, at have mulighed for at arbejde på virksomhedens datanetværk uanset, hvor man befinder sig

- 47 % er enige i, at det er vigtigt, at de har indflydelse på, hvilke IT-enheder de bruger på deres arbejde

Om gevinster:

- Kun 4,2 % af it-ansvarlige og kun 10,4 % af medarbejdere mener, at potentialet udnyttes

- Pc-brugere: Consumerization of IT øger produktivitet, fleksibilitet og arbejdsglæde: Særligt fremhæver pc-brugerne muligheden for at logge på arbejdspladsens netværk lige meget, hvor man er (mobilitet), som en faktor, der øger produktiviteten, fleksibiliteten og arbejdsglæden

- Af de brugere, der ikke er tilfredse med arbejdspladsens muligheder for Consumerization of IT, angiver størstedelen, at det er fordi, de ville blive mere produktive med bedre muligheder – kun hver femte efterspørger et lækrere design

Om bekymringer:

- Datasikkerhed er den klart største ulempe ved Consumerization of IT, mens kun en fjerdedel bekymrer sig om øgede udgifter

- It-chefer efterspørger rådgivning om sikkerhed og større viden om produktivitetspotentialet i Consumerization of IT

For mere information omkring undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Mette Schønnemann, Senior PR & Communications Manager: a-mettsc@microsoft.com / 51578270.