Partager via


Interview med BluePosition om Mobilstatus

BluePosition har siden OCS haft et produkt til integration af ”taler i telefon” status fra mobiltelefonen og OCS/Lync klienten. Løsningen sikrer at kollegaer og evt. omstilling altid ved om man taler i telefon uanset om man anvender sin mobil eller Lync klient til samtalen.

Løsningen fungerer ”klient løst” dvs. uden at der skal installeres software på mobiltelefonen, ved i stedet at abonnere på ledig/optaget status fra mobiltelefonen fra teleudbyderne. Denne status sendes til Lync via en BluePosition serverkomponent i den lokale Lync infrastruktur, og herigennem afleveres til Lync

Brugere der er optaget i mobiltelefonen vil med denne løsning have en status ”Mobile Phone Busy”.

Der findes masserer information på nettet, men jeg har alligevel bedt BluePosition om at stille op til et Blog Interview så vi kan få et indblik i hvad ideen med Mobil status er:

Interview med Andreas Frøland, Direktør for BluePosition i Danmark

 

Rasmus Hald:
Med dine egne ord; Hvorfor er Mobil Status relevant?

Andreas Frøland:
Presence er helt generelt meget væsentlig i Microsoft UC og med den store udbredelse af firmabetalte mobiltelefoner som vi opererer med i Danmark, er det super vigtigt at vi kan se om en medarbejder er optaget på telefonen før vi prøver at kontakte medarbejderen enten på voice eller via IM.

 Rasmus Hald:
Hvilke størrelser og typer virksomheder implementerer typisk Mobil Status?

Andreas Frøland:
Siden efteråret 2009 hvor vi introducerede løsningen i Norge sammen med Telenor til nu hvor vi har løsningen kørende i flere lande med adskillige operatører, kan vi se at det er virksomheder og organisationer fra alle brancher, samt det offentlige der implementerer mobilstatus. Den typiske kunde ligger vel på omkring 300 – 500 medarbejdere, plus naturligvis andre kunder der er både langt større eller meget mindre.

Rasmus Hald:
Hvilke infrastrukturkomponenter skal man bruge til løsningen?

Andreas Frøland:
For at benytte MobileStatus skal man enten have OCS 2007r2 eller Lync Server, samt én eller to virtuelle maskiner for vores MobileStatus server applikation, alt efter firewall setup. Derudover skal man naturligvis benytte en mobiloperatør som understøtter mobilstatus. I Danmark er det pt. hhv. TDC, Telenor og Telia, og for de kunder som er skandinaviske tilbyder vi løsningen til TDC, Telenor og Telia (NetCom) i Norge. For Sverige er det pt. kun TDC men vi forventer og håber at Telenor og Telia kommer med til efteråret.

 Rasmus Hald:
Hvorfor er der abonnement tilknyttet løsningen?

Andreas Frøland:
I Skandinavien er vi så heldige at mange mobiloperatører understøtter mobilstatus direkte fra GSM/3G netværket, hvilket betyder at telefonen ikke behøver en klient samt en 3G forbindelse for at rapporterer sin egen status tilbage til Lync Serveren. Dette betyder at løsningen er totalt uafhængig af telefonfabrikat og model, OS, m.v. Omvendt vil mobiloperatørerne naturligvis gerne have et lille fee for at stille disse on-line data til rådighed.

 Rasmus Hald:
Hvis jeg gerne vil videre mere, hvor skal jeg kigge?

Andreas Frøland:
Jeg vil anbefale at man kigger nærmere på https://www.blueposition.com/loesninger/unified-communications/produkter/ eller ringer til os på 70 20 65 25 eller sender en e-mail til sales@blueposition.com

Rasmus Hald:
Tusind tak for din tid, jeg håber det vil give flere til at  lyst til at kigge nærmere på jeres løsning.