Partager via


Live fra TechEd New Orleans - Dag 4

Her kommer Dag 4 beretningen -og dermed den sidste i denne omgang - fra TechEd.
Tusind tak til Jens Ole Kragh for hans bidrag!

TechEd 2010 Day 4 – (torsdag 10. juni)
8-9 timers søvn er nu en god ting. Vi er klar til sidste dag på TechEd og festen i aften.

Make Your Client Look Good: Customizing Windows 7 for the Enterprise, Raymond Comvalius.
Corporate Branding er noget alle OEM’er bruger, men hvorfor ikke brande dine enterprise klienter. Ved at bruge Group Policies og Group Policy Preferences kan man let brande sine klienter. Vi fik også en gennemgang af, hvordan man kan lave sine egne hjælpe filer, således at en bruger, der måske ikke er på internettet eller kan komme på internettet kan finde information om, hvem han/hun kan ringe til for at få support. Vi fik herefter en deepdive i tilretning af Default profile og jeg blev bekræftet i, at der er få firmaer, der anvendes roaming profiles (Great!).
Windows 7:
https://www.microsoft.com/windows/windows-7/default.aspx

Group Policy Preferences:
https://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=42e30e3f-6f01-4610-9d6e-f6e0fb7a0790&displaylang=en
Microsoft System Center Configuration Manager v.Next: Migration from Configuration Manager 2007
Waly gennemgik hvordan Content, Objects og Server settings skal migreres fra ConfigMgr 2007 til v.Next og hvordan planlægger selve migreringen (site-by-side). V.Next tilbyder et fint monitoreringsværktøj, der giver et godt overblik over hvad man migrerer fra og til, samt hvordan migreringen går. Microsoft har gjort miget for at migreringen bliver så lidt smertefuld som muligt. Wally gav en grundig gennemgang af migreringsværktøjet (Primary Site Mappings og Migration Jobs). En rigtig god session, Wally ved jo også hvad han taler om.
ConfigMgr v.Next:
https://www.microsoft.com/systemcenter/en/us/configuration-manager/cm-vnext-beta.aspx
Download ConfigMgr v.Next Beta 1
https://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=ffca869c-4a83-434e-acc9-8b2388c0c7f7&displaylang=en

Lang og god frokost, der skal jo også være tid til at besøge udstillerne.

Secure Endpoint: DirectAccess and Microsoft Forefront Unified Access Gateway 2010, the Complete Remote Access Solution
Hvor native DirectAccess giver adgang til interne ressourcer, der kører IPv6, giver DirectAccess med Unified Access Gateway (UAG) til alle interne ressourcer (bade IPv4 og IPv6). Sessionen var en teknisk drilldown på de teknologier, der anvendes for at få DirectAccess/UAG til at virke, Transition Technogies (Teredo, IP-HTTPS og ISATAP) og Infrastructure Technologies (NAT64/DNS64, IPsec, NRPT, Network Location Detection).  Herefter var vi igennem konfigurationen (og det er simpelt) og vi så at en klient kunne connecte. Igen var det ”kun” det traditionelle demo setup fra MS fra deres step-by-step guide, såå. Godt jeg ved hvordan det virker i et rigtigt setup ;-)

DirectAccess
https://www.microsoft.com/windowsserver2008/en/us/directaccess.aspx
Microsoft System Center Configuration Manager v.Next: Device Management
Mobile Device Management er i dag et separat produkt (SCMDM). Dette produkt udgår og bliver nu en integreret del af ConfigMgr R3, da administration af devices så kan foregå fra et administrationsværktøj. Med ConfigMgr v.Next bliver funktionaliteten så udvidet. I beta1 supporterer pt. WM 6.0/6.1 og WP 6.5. I det endelige produkt kommer der også support for Symbian og senere ”andre” devices der bruger Active Sync. Hvad ”andre” så betyder, det må vi indtil videre gætte os til, men et godt bud er selvfølgelig Apple iPhone. ;-). Mobile Device Management i v.Next kræver at man kører i Native mode, så det kræver en PKI infrastruktur og den skal være fra Microsoft. (Native mode er dog ikke supporteret i beta 1). Her efter fik vi en fin demo af funktionaliteten i beta 1.

Dagen sluttede med ”After Party”. I morgen går turen hjemad og jeg håber I har fået lidt ”inside information”, som I kan bruge til noget, om TechEd og de produkter jeg har skrevet om.
We are done, over and out from New Orleans…..
Jens Ole Kragh

-----------------------------------------------------------------------
TechEd 2010 Day 3 – (onsdag 9. juni)

Så er vi i gang igen, det er onsdag morgen og HOT i New Orleans. Hvis dagen er lang på en TechEd dag, så kan natten også være det!. Vi startede til dansker aften, tak for indbydelsen Torben, og det var super hyggeligt og aftenen fik en god start. Vi var en gruppe på 13 mand, der bagefter gik på Morton’s og fik en rigtig steak. Man kan vel sige at både dansker aften og besøget på Morton’s gav et særdeles godt grundlag for at fortsætte i byen…og det var vi så 6-7 stykker der gjorde. Måske bliver min blogpost lidt kortere i dag ;-).

Windows Server 2008  R2 Hyper-V Performance Analysis: How You Can Get the Most out of Hyper-V
Der er ingen tvivl om at Microsoft med Hyper-V R2 har taget et stort skridt ind i Enterprise markedet. Denne session understøttede mine erfaringer om at Hyper-V er en ”rock solid” virtualiserings teknologi, som sagtens, både økonomisk og performance mæssigt, kan hamle op med selv de største leverandører af virtualisering på markedet. Hyper-V kan køre lige så mange virtuelle maskiner på en fysisk server som bla. Vmware.
Læs mere her: https://www.microsoft.com/windowsserver2008/en/us/hyperv-main.aspx

Night of the Living Directory: Understanding the Windows Server 2008 R2 Active Directory Recycle Bin, Undeletion and Reanimation
Nå, mon ikke Mark Minasi kan vække mig lidt i dag ;-). Mark har lige været rundt i salen og spørge til hvordan alle har det og han pointerede, at hvis vi forventede jokes osv. så var det den forkerte session vi var kommet til! ”There is nothing funny about Active Directory and deleted objects…..”, LOL. Han har evnen til at gøre selv de mest kedelige emner interessante. Dette emne siger sig selv og er umuligt at skrive om, Mark skal opleves LIVE!
Active Directory: https://www.microsoft.com/windowsserver2008/en/us/ad-main.aspx
Endelig frokost og noget koldt at drikke.

Ask the Experts: Microsoft System Center Configuration Manager 2007 SP2 and R3 med Jeffrey Sutherland, John Vintzel og Wally Mead. En af fordelene ved at være til TechEd er at man har mulighed for at tale med de mennesker hos Microsoft der sidder i de forskellige product teams og her var en mulighed for det. Wally har i super humør og jokede en hel del.

Unleash the Power of Microsoft Deployment Toolkit 2010, Michael Niehaus.
2 sidste session i dag star igen på deployment. Michael startede med at gennemgå nogle af de mange regler (CustomSettings.ini) i MDT, som er med til at styre, hvad der skal ske i ens deployment. Gennemgangen var ren demo, hvor han rettede nogle ting og derefter viste hvordan det rent faktisk fungerede. Bagefter viste han hvor dynamisk en MDT deployment kan være ved at udnytte MDT databasen.
MDT 2010: https://technet.microsoft.com/en-us/solutionaccelerators/dd407791.aspx

Microsoft System Center Configuration Manager v.Next: Hierarchy Design, Jeffrey Sutherland og John Vintzel.
Infrastrukturen i ConfigMgr v.Next ændrer sig i forhold til, hvordan det tidligere har været. Vi har nu et Central Administration Site(CAS) og Global og Site data replikeres nu via SQL replikering. Content er fil baseret replikering. Vi så nogle kunde eksempler på, hvordan v.Next er med til at simplificere ConfigMgr infrastrukturen. Man får også mulighed for at sætte ”Client Agent Settings” på collection, hvilket giver mulighed for at sætte forskellige indstillinger på ens ConfigMgr klienter. Med Role Based Access Control (RBAC) får man meget bedre muligheder for at give de forskellige ConfigMgr administratorer de rigtige rettigheder, således at de kun ser det, som de rent faktisk har rettighed til, i konsollen.
ConfigMgr v.Next: https://www.microsoft.com/systemcenter/en/us/configuration-manager/cm-vnext-beta.aspx

Dagen sluttede med shopping og afslapning.
Jens Ole Kragh
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Nu fortsætter beretningen om Jens Oles oplevelser direkte fra TechEd i New Orleans:

TechEd 2010 Day 2 – (tirsdag 8. juni)
Så er vi klar til 2 dag på TechEd. I aften var vi ude og få de bedste spareribs (udtales: riiibs, ellers forstår de lokale det ikke) jeg har fået i lang tid og bagefter lidt jazz og en drink. Vi var hjemme inden midnat, men vi skulle også starte kl. 8.
Første session var “Datacenter Virtualization: It's More than a Hypervisor” med Kenon Owens. Vi startede med at høre om, hvor vigtigt det er at bruge samme management platform til både fysiske og virtuelle servere, ellers opnår man ikke alle fordelene i reduceret administration og dermed reducerede omkostninger. Microsoft har med System Center Suiten den toolbox, der skal til, for at drive en effektiv IT infrastruktur. Vi fik en gennemgang af styrken PRO Tips i System Center Virtual Machine Manager. Pt. er der ca. 25 leverandører der leverer PRO Packs og det antal vil stige. Vi fik også en kort intro til Dynamic Memory og RemoteFX, der kommer i Service Pack 1 til Windows server 2008 R2. https://www.microsoft.com/virtualization/en/us/products-management.aspx

Windows Server 2008 R2 SP1 (og Windows 7)
Microsoft forklarede først at Windows 7 SP1 ikke indeholder store opdateringer og at det beviser, at det ikke længere er nødvendigt at vente med at implementere et nyt operativ system indtil SP1 kommer. Service Pack 1 vil være en download, der kan installeres på både Windows Server og Windows 7 (x64). En x86 version vil selvfølgelig være tilgængelig for Windows 7 x86. Igen blev RemoteFX og Dynamic Memory gennemgået ;-). RemoteFX virker med mere end 2 skærme, det nøjagtige tal kunne vi ikke få, men der er sikkert ikke så mange, der anvender mere end 3 skærme. Samtidig får vi også generisk USB redirection (med RemoteFX), men kun 1 session af gangen. Så nu kommer der support for at køre med Webcam i ens VDI løsning.
Vi fik en teknisk forklaring på hvordan Dynamic Memory virker og Microsoft slog fast at Dynamic Memory kunne bruges i produktion. Der er altså ingen hindringer for at anvende Dynamic Memory i ens Hyper-V produltionsmiljø, når Service Pack 1 går RTM. Vi fik en rigtig god demo af hvordan Dynamic Memory virker sammen med Windows 7 og VDI. Supporterede systemer: Windows Server 2003, 2008, 2008 R2 (alle Editions), Windows Vista og Windows 7, alle både x86 og x64, men ikke Itanium.
I SP1 kommer der også forbedret ”scalability and high availability” med DirectAccess.

Så var det frokost tid og en god lang en endda. Så der blev tid til at skrive et tilbud færdigt og ellers checke om alt stadig var OK i Danmark. Ellers sludrede jeg med de andre danske IT Pro’er, der er med til TechEd og vi fik en kaffe på Starbucks.
DirectAccess Configuration, Tips, Tricks, and Best Practices (level 400)
Rand Morimoto gav en meget grundig gennemgang af installation og konfiguration af DirectAccess og DirectAccess med UAG via demo og forklarede om, hvornår man skal bruge native DirectAccess og hvornår man skal bruge DirectAccess med UAG. Der er ingen tvivl om, at Rand er top expert på DirectAccess og han har da også være med til, sammen med Microsoft, at udvikle teknologien. Jeg havde måske håbet at Rand havde brugt et andet demo setup, end det demo setup, som Microsoft har publiceret, men hans demo var meget overbevisende alligevel. Alt i alt en god session. https://technet.microsoft.com/en-us/library/ee477347.aspx

Microsoft System Center Configuration Manager v.Next: Software Distribution
Her fik vi en introduktion til de nye muligheder i Configuration Manager v.Next software distribution Først fortalte de om den nye applikations model ”User Centric Software” hvor brugeren er i centrum, i stedet for selve computeren. Vi fik en demo af, hvordan man opretter en application (tidligere package) og hvordan man laver en deployment (tidligere advertisement). Vi så hvordan man lavede regler for, hvordan applikationerne skulle installeres alt afhængig af, om brugeren var logget ind på sin primære computer eller om brugeren var logget ind et andet sted. Man kan også lave uanede afhængigheder mellem applikationerne og lave forskellige deployment typer alt afhængig af hvor brugeren logger ind. V.Next giver mange nye, og måske mere indlysende muligheder for at distribuere applikationer til virksomhedens brugere og computere.
Læs mere om ConfigMgr v.Next: https://www.microsoft.com/systemcenter/en/us/configuration-manager/cm-vnext-beta.aspx
Download ConfigMgr v.Next: https://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=ffca869c-4a83-434e-acc9-8b2388c0c7f7&displaylang=en

Sidste session (kl. 17.00) var med Laura Chapell (sikkerhedsekspert), Death of Security: Breached Hosts/Stolen Data/IP Espionage
Laura talte om hvad firmaer skal gøre, når de har været udsat for at deres data bliver stjålet og vigtigheden i, at man har en plan klar, så man kan reagere både proaktivt og reaktivt. Laura fortalte om nogle af de opgaver som hun har i forbindelse med Cybercrime. Lokalet var, som sædvanligt, fyldt til bristepunktet, men hun er også en særdeles inspirerende.
 
Dagen sluttede med ”Dansker aften” og min personlige holdning er, at jeg synes det er fantastisk at Microsoft Danmark også har fået fokus på TechEd NA.
/Jens Ole Kragh

Læs også beretningerne fra Dag 0 og Dag 1 her.