Microsoft 365 A3 og sikkerhed
I dette blogpost vil vi highlighte vores Microsoft 365 A3 licens og hvilken ekstra værdi man får i forhold til den gratis Office 365 A1 - særligt med fokus på sikkerhed.
Udover de 'almindelige' Office programmer fra A1 som Word online, Excel online, Power Point online, Outlook, OneNote, Teams m.fl. (og mulighed for at downloade mange af disse til din computer), får du også Windows 10, Minecraft: Education Edition og Enterprise Mobility and Security (EMS).
En del af EMS er Multifactor Authentication (Multifaktorgodkendelse) som du kan læse mere om nedenfor.
Multifaktorgodkendelse
En A3 licens giver IT-afdelingen mulighed for, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, at sætte en multifaktorgodkendelse på brugerne. Målet er at give brugerne og IT-afdelingen mere tryghed, da man ved hjælp af multifaktorgodkendelse gør det sværere for udefrakommende at udnytte systemets sårbarheder.
Multifaktorgodkendelse kan opnås ved at bruge to eller flere af de følgende metoder:
- Et tilfældigt genereret kodeord
- Et telefon opkald eller SMS
- Et smart card (Virtuelt eller fysisk)
- En biometrisk enhed som eksempelvis kunne være kameraet eller fingerscanneren på devicet.
- Microsoft Authenticator app
I de fleste tilfælde vælger man én af ovenstående som ekstra tilføjelse til brugerens eget kodeord. Denne sikkerhedsfunktion er med til yderligere at sikre en organisations data.
Det skal nævnes at selvom der er multifaktor godkendelse, kan man stadig opsætte brugerne til at selv gendanne eget kodeord, hvis de glemmer det.
Læs mere om Multifactor Authentication:
Opsætning af Multifactor Authentication: https://blogs.technet.microsoft.com/compilations/2016/12/30/multi-factor-authentication-mfa-setup-and-end-user-experience-with-office-365-and-powershell/#.XIEIqHdFzfM