Compartir a través de


Dynamics-løsningerne er stærke og alle områder vækster

Kære Partner,

Efter de første 5 dage på mit nye job må jeg sige, at jeg er utrolig glad for at være kommet i gang hos Dynamics teamet.

Vi er midt i et af de mest spændende tidspunkter for Dynamics med nye versioner på stort set alle vores produkter! Der er ingen tvivl om, at ALLE Dynamics-løsningerne er stærke og alle områder vækster. Dette giver jer som Partnere nye muligheder og sammen skal vi sikre at alle nyhederne, når ud til markedet.

Kundernes købsmønster ændrer sig, mange kigger på, hvordan mobile/cloud passer i deres IT Strategy og der skal tales endnu bredere i kundens organisation med Line of Business Managers. Det betyder også at være specialiseret inden for en industri og tale værdi med kunderne er afgørende for success. Det kræver investeringer, og vi skal sammen sikre at det giver vækst i jeres forretning.

Med Rene Ebbesen som ny Dynamics Lead (per 1/11) og Allan Rasmussen (per 1/10) som Partner Technology Strategist på AX – er Dynamics teamet ved at være fuldtalligt. Derudover er der gang i rigtig mange spændende aktiviteter – herunder Convergence!

Jeg håber, at I vil benytte muligheden for at tage jeres nøgle kunder med på Convergence i November. Det er den bedste mulighed for at vise dem den unikke værdi Dynamics kan bidrage med i deres forretning og Dynamics teamet stiller gerne op til møder og kan også hjælpe jer med at få sat relevante Executive møder op.

Jeg kan se, der er masser af spændende kunde aktiviteter i gang og jeg ser frem til vores samarbejde.

Det bliver et fantastisk år for Dynamics og alle vores Partnere.

Med venlig hilsen

Maja Løve Dybdahl

PTU Lead, Dynamics