Share via


Microsoft Dynamics C5 2015 gør dit økonomisystem mobilt

I dag lancerer vi Microsoft Dynamics C5 2015, den nye version af Danmarks mest udbredte økonomisystem til små virksomheder. Den nye version gør virksomheders økonomisystem mobilt med en ny tablet-app, der giver brugeren adgang til den fulde C5-funktionalitet – også når du er på farten.

Dermed understøtter Microsoft Dynamics C5 2015 endnu bedre den travle iværksætter, der nu får mulighed for at bogføre, fakturere, holde styr på kunder og leverandører samt tjekke, om der er varer nok på lageret – uanset tid og sted.

Tablet-app’en er tilgængelig til både Windows, Android og iOS.

Microsoft Dynamics C5 2015 deler ligesom C5 2014 teknisk platform med den moderne Microsoft Dynamics NAV, hvilket gør det muligt at bruge Microsoft Dynamics C5 i skyen, ligesom den er fuldt integreret med Office 365. Og så er det nemt at skifte til en NAV-løsning, hvis man ’vokser ud af’ sin C5-løsning og har brug for mere funktionalitet.

Her er et overblik over de vigtigste nyheder i Microsoft Dynamics C5 2015:

  • Tag økonomisystemet med på farten: Microsoft Dynamics C5 2015 er tilgængelig som tablet-app, så du kan bogføre, fakturere, holde styr på kunder og leverandører og tjekke lagerstatus, uanset hvor du eller dine ansatte er.
  • Fuld integration til Office 365: Du kan arbejde med dine data i velkendte programmer som Word og Excel. Det gør C5 2015-brugere endnu mere produktive, da du aldrig skal skifte imellem flere forskellige brugerflader, men hurtigt finder de programmer og informationer, du skal bruge: Hvad enten det er beregning af ordrekalkulation i Excel eller udarbejdelse af et nyt tilbud i Word – som du så lægger online med det samme. Og med automatisk synkronisering i skyen, har du altid adgang til de nyeste version af alle dine dokumenter – på tværs af pc, tablet og smartphone.
  • Mere fokus på opgaven: Vi har i Microsoft Dynamics C5 2015 givet vores bud på en simpel, rollebaseret brugerflade, der hjælper brugeren i den mindre virksomhed. Men vil du selv skræddersy brugerfladen til den enkelte medarbejders arbejdsområder, så giver den fleksible brugerflade også mulighed for det. Her kan vores partnere hjælpe med tilpasningen, fx ved hjælp af en indtastningsguide, der fortæller brugeren, hvilke oplysninger, der er nødvendige for at få bogføringen eller salget gennemført.

Microsoft-partnere: Spændende muligheder i ny C5-version

Dynamics C5 2015 åbner dermed for helt nye brugerscenarier og tilpasningsmuligheder. Det bekræfter Bo Martinsen, administrerende direktør i Norriq, der er i tæt samarbejde med Microsoft om at levere løsninger til både Dynamics C5 og NAV.

”Vores vigtigste mission er at sikre vores kunder fleksibilitet og frihed til at fokusere på deres kerneforretning. Den nye C5 2015-version giver os endnu bedre muligheder for at hjælpe dem, fx med bedre tilpasningsmuligheder i den rollebaserede brugerflade og muligheden for få økonomisystemet direkte på sin tablet. Og da C5 2015 bygger på NAV-platformen, kan vi nemt hjælpe vores kunder videre, hvis de vokser ud af deres C5-løsning. Vi glæder os derfor til at komme i gang med at skabe nye stærke løsninger til vores eksisterende og nye kunder.”

Hos Inventio.it er der også store forventninger til den nye C5-version.

”Vi har en pæn kundetilgang på Dynamics C5, og er spændte på at se og prøve forbedringerne og den nye funktionalitet i C5 2015. Specielt tablet-app’en er en vigtig nyhed, som mange af vores kunder efterspørger. Som vi ser det, er der intet andet økonomisystem i prisklassen, der matcher C5 2014 på funktionalitet – og det bliver endnu bedre i den nye version. Vi ser derfor meget positivt på fremtiden med den nye C5,” siger Thomas Klavsen, CEO i Inventio.IT.

Dynamics C5 2015 er tilgængelig fra i dag, den 1. oktober 2014.

Vh. René Ebbesen, Direktør for Microsoft Dynamics (reebbese@microsoft.com)