Share via


Syd Energi vil give Sønderjylland fiber med nyt projekt- og økonomistyringssystem

Syd Energi (SE) har et mål om at dække 97 procent af Sønderjylland med fiber inden 2016 og tilbyde fiber til alle husholdninger i regionen. Tidligere benyttede energiselskabet papirbaserede processer til projektstyring og håndtering af underleverandører, hvilket resulterede i stor administrationsbyrde, lange processer og unødvendige fejl. SE har i samarbejde med Itera udviklet et system til at optimere arbejdsprocesser og styring af entreprenører og underleverandører, som betyder, medarbejdere, ledelse og leverandører nu får digitaliseret workflow og nem administration. 

Visionen om fiber til alle husstande i Sønderjylland er ambitiøs, og derfor har SE i samarbejde med kommunikations- og teknologiselskabet Itera udviklet et system til at optimere arbejdsprocesser og projektstyring af entreprenører og underleverandører. Løsningen betyder, at medarbejdere, ledelse og leverandører kan sige farvel til manuelle processer og i stedet opleve en hverdag, hvor workflow er digitaliseret og administration nem.

Digitalisering af SEs arbejdsprocesser giver stor forretningsværdi i form af kontrol over graveprojekter, bedre projekt- og økonomistyring og produktivitetsforbedringer blandt medarbejdere. Dertil kommer forbedret kundeservice, da SEs sælgere og kundeservice hurtigere kan reagere på kundernes ønsker og holde kunderne opdateret på graveprojekterne. RoI på løsningen forventes tilbagebetalt inden for halvandet år.

Læs hele casen her