Freigeben über


Guide: Opret en trial account på Windows Azure

I denne guide vil vi gennemgå hvordan man opretter en prøve (Trial Account) på Windows Azure for at få adgang til at hoste egne virtuelle servere. Trial Account giver mulighed for at hoste en server (Small: 1,6 GHz CPU, 1,75 GB RAM + Storage) i 90 dage uden omkostning.

BEMÆRK: Da Windows Azure give adgang til hoste stort set hvad som helst og publicere det til alle på Internettet, kræves en personvalidering inden et prøveabonnement kan oprettes. Denne validering kræver at man oplyser et mobilnummer og et aktivt kreditkort. Mobilnummeret skal kunne modtage SMS. Kreditkortet vil ikke blive brugt til betaling før man har tilladt det*.

*Services og servere på Windows Azure lukkes hvis et prøveabonnement når forbrugs max eller prøveperioden udløber.

Guide:

Åben en Internet browser og gå til https://www.windowsazure.com/da-dk/pricing/free-trial/

Vælg ”Prøv det gratis”

 

Herefter skal man logge på med en Microsoft Account (tidl. Windows Live ID) Log på med den konto der ønskes til administration af serverne.

Efter login starter abonnement oprettelsen. Første side er en oversigt over prøve abonnementet som vist nedenfor. Tryk på -> for at komme videre

På siden ”Bekræft din konto” skal man i første omgang indtaste et mobilnummer til modtagelse af SMS. Klik på Send sms for at modtage en bekræftelseskode. Herefter indtastes koden og klik på ->

 

Efterfølgende side er til indtastning af kreditkort til bekræftelse af ens identitet. Indtast kreditkortoplysninger og faktureringsadresse og tryk herefter på videre.

Nu er kontoen oprettet og knyttet til en Microsoft Account, og man kan nu oprette servere mv. For at kommer i gang med oprettelse af servere og andre Azure tjenester, gå til Management portalen.

Læs evt. mere om hvordan man opretter en virtuel server lige her:
https://blogs.technet.com/b/rasmush/archive/2013/01/07/guide-opret-azure-virtuel-maskine.aspx

Har du spørgsmål til oprettelse af Trial Account, skriv gerne en mail eller kommentar herunder.

Comments

  • Anonymous
    February 13, 2013
    Tak for en god lille lyn-guide.. Desværre lader det til at de har fjernet muligheden for at bekræfte ens konto via Mobiltelefon - jeg har kun mulighed for at gøre det via kreditkort her 13 februar 2013.. -Jonas