Freigeben über


Udnyt dine gratis MSDN Azure Credits - alt andet er idioti!

Kæmper du for at få servere til test- og udviklingsmiljøer - og når du så endelig får dem, så har de for lidt RAM eller ingen diskplads? Hvorfor ikke bruge dine MSDN Azure fordele? Du får Azure Credits nok til at starte et sted mellem 16 og 47 virtuelle maskiner, uden at skulle have penge op af lommen – alt efter dit MSDN Subscription niveau. Selv når dine Azure Credits er brugt op, får du ikke en regning, da din accept er påkrævet, inden der bruges rigtige penge. Hvis du løber tør, vil du blive notificeret og dine systemer vil blive lukket ned, indtil du får nye Azure Credits den første i måneden.

Betal pr. minut

Ligesom ved telefonabonnementer, så betaler du kun pr. Minut, du bruger en service i Azure. Dvs. at du betaler ikke for slukkede virtuelle maskiner, så sluk dem om natten. Start dine systemer om morgenen og luk dem ned igen ved fyraften og betal derved kun for 8 timers forbrug og ikke for  hele døgnet.

Brug dine MSDN udviklingslicenser på Azure

Med MSDN har du adgang til udviklingslicenser, som du må bruge til udvikling og test af dine systemer. De samme licenser må du bruge på Azure – det gælder både Windows, SQL Server, SharePoint osv. Det betyder, at du får 33% rabat på virtuelle maskiner med Windows på (du skal kun betale for hardware ressourcerne ikke licenser). Alt hvad der installeres oven på Windows, som du har MSDN udviklingslicens til, skal du heller ikke betale for. Det er underordnet, om det er pre-installerede images du vælger fra portalen, eller om du selv uploader.

Hvad kan jeg bruge mine Azure Credits til?

I tabellen nedefor kan du se, hvor mange Azure Credits du har på baggrund af dit MSDN Subscription.

MSDN Subscription niveau

Azure Credits per måned

Visual Studio Professional with MSDN

300 kr.

Visual Studio Test Professional with MSDN

300 kr.

Visual Studio Platforms

600 kr.

Visual Studio Premium with MSDN

600 kr.

Visual Studio Ultimate with MSDN

850 kr.

For at maksimere udnyttelsen af din MSDN Subscription til udvikling og test, så skal dine virtuelle maskiner kun køre i løbet af arbejdsdagen. Vi arbejder i snit 22 dage om måneden og en arbejdsdag er på 8 timer, hvilket giver 176 timer/måned.

Timepriserne for en Azure Virtuel maskiner med MSDN Subscription er:

VM instans

kr./time

kr./md

kr./md i arbejdstid

A0 Basic (1 core, 768 MB RAM)

0,101

74,48

17,78

A1 Basic (1 core, 1,75 GB RAM)

0,245

182,05

43,12

A2 Basic (2 cores, 3,5 GB RAM)

0,490

364,09

86,24

A3 Basic (4 cores, 7 GB RAM)

0,979

728,18

172,31

A4 Basic (8 cores, 14 GB RAM)

1,958

1456,36

344,61

Hvis de virtuelle maskiner kun kører i arbejdstiden (fx kl. 8-16) vil ét MSDN Subscription kunne køre følgende virtuelle maskiner:

A0 Basic

A1 Basic

A2 Basic

A3 Basic

A4 Basic

Visual Studio Professional with MSDN

16

6

3

1

0

Visual Studio Test Professional with MSDN

16

6

3

1

0

Visual Studio Platforms

33

13

6

3

1

Visual Studio Premium with MSDN

33

13

6

3

1

Visual Studio Ultimate with MSDN

47

19

9

4

2

Men et Visual Studio Ultimate med MSDN Subscription, vil man kunne køre 47 instanser af A0 virtuelle maskiner med 1 CPU core og 768 MB RAM eller to A4 instanser med 8 CPU cores og 14 GB RAM.

For at kunne udnytte dit MSDN Subscription optimalt, er det vigtigt, at virtuelle maskiner lukkes ned uden for arbejdstid. Det gøres nemmest via PowerShell og Azure Automation – se Minimizing the cost of dev/test environments in Azure.

Prisen på PaaS services, så som Azure WebSites, SQL Azure og Cloud Services, er betydeligt mindre, men her skal du heller ikke snydes for rabat - 25% rabat på Cloud Services og 40% rabat på Azure WebSites.

Så er der alt det andet, såsom datatrafik og diskplads.

  • Datatrafik inden for samme datacenter er gratis og det samme er indgående datatrafik, når du fx skal uploade en database. Udgående datatrafik er de første 5 GB gratis pr. måned og derefter 48 øre/GB for datacentrene i Europe og USA.
  • Diskplads koster 13 øre/måned med 3 redundante kopier inden for samme datacenter i Europe og USA. Du betaler kun for den diskplads, du bruger. Så selvom du har lavet en virtuel harddisk på 100 GB, hvorpå der kun ligger 1 GB data, så betaler du kun for den 1 GB. Så konfigurer altid dine virtuelle harddisks til maksimal størrelsen på 1 TB.

Du kan læse mere om priser på Azure eller brug Azure Price Calculator – husk at trække din MSDN Subscription rabat fra disse priser.

Pre-installeret virtuelle images

På Windows Azure er der mange pre-installeret images at vælge imellem, hvilket gør det nemt og hurtigt, at starte en virtuel maskine med fx en Oracle database – det tager kun nogle minutter. Der er images med SQL Server, Windows 7, Windows 8, Windows 10, TFS, Windows Server, Dynamics, SharePoint Server, WebLogic, Suse, Ubunto m.fl. Listen over images i Azure portalen dækker godt, men hvis du mangler ét, kan du lave det selv og uploade det til Windows Azure. Lav blot en Virtual Harddisk (.vhd fil) og upload den.

Azure Marketplace

Hvis du ikke selv har lyst til at administrere en MongoDB eller ElasticSearch instans, så kan du benytte dig af en af de mange tredjepartsleverandører, der leverer Platform as a Service (PaaS) løsninger på Azure. De håndterer alt fra backup og optimering til patch af systemet.
Der er Application Services på Azure Marketplace til at dække de flest behov fx RavenDB, MySQL, Memcached, Auth0, SendGrid og Redis.

Hvordan kommer jeg i gang med Azure?

Hvis du ikke alleredehar aktiveret din MSDN Subscription Azure Credits, så viser denne video, hvordan du gør. Når det er klaret, kan du logge ind på manage.windowsazure.com og fx starte en virtuel maskine eller et Azure WebSites.