Freigeben über


Langt mere udviklerindhold på Campus Days til november

Årets Campus Days har fået vokseværk og kommer til at indeholde masser af udviklersessioner og inspirerende oplæg fra nogle af verdens mest kompetente oplægsholdere på hver deres felt.

Der arbejdes lige nu på højtryk med at sammensætte indholdet og booke oplægsholdere til novembers Campus Days, og sidst i august bliver de første detaljer offentliggjort.

Men det ligger allerede fast, at Danmarks største Microsoft-arrangement kommer til at indeholde 33 dedikerede udviklersessioner fordelt på tre spor.

– Så selv hvis vi alene tæller antallet af hardcore udviklersessions, er Campus Days markant større på udviklerindhold, end udviklerkonferencen DDC var, konstaterer Anders Lybecker, teknisk evangelist hos Microsoft Danmark.

– Desuden er en del af de øvrige knap 90 sessioner reelt også udviklerorienterede med indhold, der rækker fra databaser til produktivitetsorienterede sessioner om Office og SharePoint. Så der vil være rigtig, rigtig meget at komme efter, siger han.

Endnu flere udvikleraktiviteter på vej

Campus Days 2014 løber af stabelen i København den 25.-27. november og er – som led i en Microsofts generelle oprustning på konferencesiden – for første gang lagt sammen med DDC.

– Desuden vil vi fra i år satse endnu stærkere på lokale events på tværs af hele landet, og navnlig i Jylland. Det vil ikke blot styrke lokale vækst- og udviklingsmiljøer, men kan forhåbentlig også være med til at fremme netværksdannelse og erfaringsudveksling over en bred kam, tilføjer Anders Lybecker.

Læs meget mere om Campus Days 2014 her Melder du dig til inden 1. september, udløses en ”early bird”-rabat på 10 procent, så det kun koster 4.500 kroner at deltage i Danmarks største Microsoft-event for udviklere og IT-professionelle.