Freigeben über


Under 60 dage til Windows XP support ophører

Som mindre eller mellemstor virksomhed (SMV) kan det være svært at overskue og afsætte ressourcer til at opgradere it-systemer. Men faktum er, at support og opdateringer til Windows XP ophører fra den 8. april 2014. Derfor bør også SMV’er opgradere til Windows 8.1 hurtigst muligt. Læs her hvad andre SMV’er har gjort, og få gode råd til nemmest at komme igennem opgraderingen hen imod en moderne, produktiv og ikke mindst sikker it-platform.  

Fra d. 8. april vil virksomheder – af alle størrelser – ikke længere modtage teknisk support eller opdateringer, der beskytter virksomhedens Windows XP pc’er. Hvis danske virksomheder fortsætter med at bruge Windows XP efter supporten ophører, vil pc’erne stadig fungere, men virksomhedens data, dokumenter og mailsystem vil ikke være beskyttet mod sikkerhedsbrud og vira. Desuden kan der opstå udfordringer med kompatibilitet, da flere og flere applikationer og enheder ikke længere fungerer sammen med Windows XP.

Danske SMV’er høster allerede gevinster ved Windows 8

I Danmark har mange SMV’er allerede opgraderet til Windows 8 og opnået konkurrencemæssige fordele ved et moderne system. DO Trading, som forhandler 3M-industriprodukter, har sagt farvel til Windows XP og bruger nu Windows 8 som springbræt til ekspansion i Norden. Virksomheden er i vækst og har brug for den nyeste teknologi for at undgå it-problemer, holde omkostninger nede og i stedet øge produktivitet, mobilitet og samtidig have en løsning, der nemt kan skaleres.

”Med Windows 8 har vi fået en opdateret, fleksibel og hurtig platform. Det nye operativsystem er samtidig hurtigere og langt mere intuitivt at anvende end Windows XP, som en stor del af vores maskiner kørte førhen. For XP var ret beset nået til endestationen og kan snart ikke engang sikkerhedsopdateres længere,”siger Frank Nordgren, adm. direktør, DO Trading ApS.

Guidelines til nem og hurtig opgradering

Men der er fortsat SMV-virksomheder, der ikke har migreret til en moderne platform. Vi anbefaler derfor, at danske SMV’er opgraderer til Windows 8.1, som er det nyeste styresystem på markedet.

For at hjælpe SMV’er på vej, har vi udarbejdet en tjekliste, som kan hjælpe med skiftet:

  1. Har virksomheden behov for nyt hardware? Første skridt er at tjekke, om I kører Windows XP, og om jeres pc’er opfylder systemkravene til at køre Windows 8.1. Det kan man gøre i denne guide. De fleste nyere pc’er på markedet understøtter Windows 8.1 og egner sig særligt til en moderne arbejdsplads og mobile medarbejdere. Oplev nogle af de nye pc’er og tablets her.
  2. Flyt virksomhedens data. Næste skridt er at flytte virksomhedens data på en sikker måde. Lav en plan for at migrere data til nye pc’er og vær sikker på, at I har backup på vigtige data og dokumenter. Se evt. her for hjælp til migrering.
  3. Få applikationerne med. Tjek at også jeres applikationer er kompatible med Windows 8.1 og vær sikker på, at I får applikationerne med over på nye systemer. Tjek også at netbaserede applikationer kan afspilles fra nyere webbrowsere.
  4. Installér Windows 8.1 Pro. Når hardware er på plads, data er overført og applikationerne kører, er jeres virksomhed klar til at høste fordelene ved et moderne system. I vil opleve at systemet er mere intuitivt, sikkert og hurtigere, så medarbejderne bliver mere produktive.

 

Læs mere om at komme nemt i gang med Windows 8.1 i denne Windows 8.1 User Guide eller på Windows 8.1 sitet her.

Windows 8.1 Pro indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, herunder malware- bekæmpelse, forbedret databeskyttelse, kryptering af enheder, support på krypterede harddiske og adgangskontrol. Læs mere om sikkerhedsrisici ved Windows XP ift. Windows 8.1 her.

Vh. Tanya Helene Christensen, produktchef Windows, tachri@microsoft.com