Freigeben über


Ny Dynamics i skyen styrker forretningen og øger produktiviteten

Bedre forretningsprocesser og integration mellem systemer i skyen samt et helt nyt partnerskab skal hjælpe Dynamics-kunder med at optimere deres forretning. Innovation står øverst på agendaen, når Dynamics-konferencen, Convergence, i disse dage finder sted i Barcelona. På konferencen deltager en dansk delegation på over 165 kunder, partnere, analytikere og Microsoft-entusiaster.

Convergence sætter i år fokus på, hvordan virksomheder kan udnytte fordelene ved at køre deres forretningssystemer i skyen på cloud-platformen Azure, og hvordan de kan øge produktiviteten ved bedre integration med Office 365 og anvendelse af mobile enheder.

Microsofts Vice President for Business Solutions, Kirill Tatrinov, åbnede konferencen med eksempler på organisationer, der differentierer sig ved at udnytte skyen samt integrere nye teknologier, som machine learning og mobile løsninger, med det formål at øge produktiviteten og yde bedre og mere målrettet kundeservice. Byen Barcelona har realiseret en vision om at styre byen via innovative og digitale løsninger, baseret på skyen, mobile enheder, big data og forretningsapps.

Kirill Tatarinov offentliggjorde ligeledes et nyt samarbejde med Thunderhead.com, som skal styrke CRM-platformen ved at tilføre en omni-channel løsning til at styrke kundefokus, som giver marketing- og salgsdirektører bedre mulighed for at skabe kundeengagement. Thunderhead.com giver organisationer mulighed for at samle kundeindsigter, -kontekst og -adfærd i én samlet løsning, der giver bedre visuelt overblik samt adgang til analysefunktioner.

Kirill Tatarinov præsenterede også Microsoft Dynamics NAV 2015 samt nye funktioner i ERP-løsningen Dynamics AX 2012.

 ”Virksomheder efterspørger i højere grad løsninger i skyen, hvor de bedre kan interagere med kunder og opnå indsigt i kundeadfærd for at blive mere produktive. Vi forsøger at gentænkte og genopfinde produktivitet ved at udnytte fordelene i skyen gennem den fleksible cloud-platform Azure, produktivitessuiten Office 365 og nye kundefokuserede forretningsapplikationer i Dynamics. Alt dette vil transformere virksomheders måde at interagere med kunder på,” siger Kirill Tatarinov.

Digital assistent øger brugervenligheden i CRM 2015

For en måned siden annoncerede vi, at den næste version af Microsoft Dynamics CRM 2015 bliver tilgængelig i december 2014. CRM 2015 nedbryder siloerne mellem salg og marketing, så de kan styrke samarbejdet og fremadrettet skabe langt større synergi i kampagner og kundetiltag med det resultat, at kunderne oplever mere målrettet og skræddersyet kommunikation. Dynamics 2015 vil fungere på tværs af alle mobile enheder, så kunder kan få adgang til forretningskritiske informationer på farten. IDC forventer således, at der I 2015 vil være 1,3 milliarder mobile medarbejdere og 15 milliarder intelligente enheder.

En af de helt nye funktioner i CRM 2015 bliver en touch-brugergrænsefalde og integration med Cortana, den digitale personlige assistent, der oprindelig blev udviklet til Windows Phone 8.1. Cortana kan hjælpe brugerne med at arrangere møder, sende påmindelser, søge efter kontakter og aktiviteter, se kundelister og data – alt sammen via stemmegenkendelse.

Vi har ligeledes annonceret en samlet salgsproduktivitetsløsning, hvor salgsmedarbejdere til under 400 kr. pr. måned får et værktøj til at øge produktiviteten, som integrerer med eksisterende forretningsapplikationer.

Transformér virksomheden i skyen med Dynamics AX og NAV

Ifølge IDC har kun 2 procent af virksomheder havde flyttet deres ERP-løsning i skyen i 2013. Dette tal forventes at stige til 47 procent i løbet af de næste fem år. Nye opdateringer til Dynamics AX 2012 og en helt ny NAV 2015 sætter da også stigende fokus på at udnytte fordelene ved skyen.

ERP-løsningen Dynamics AX 2012 bliver opdateret med en helt nyt Point-of-Sales klient til Windows tablets og telefoner, så salgspersonale i butikkerne kan tilgå kundeinformation, uanset hvor de befinder sig of dermed kan tilbyde endnu bedre shoppingoplevelser. Denne opdatering giver ligeledes produktions-, varehus- og transportsektoren det rette styringsværktøj og mere fleksibilitet ift. at håndtere ordrer hurtigt og effektivt.

Microsoft Dynamics Lifecycle service (LCS) er baseret på Azure og giver virksomheder mulighed for at styre proces-innovation og implementering samt få værdi af disse projekter hurtigere, da man kan udvikle, teste og installere projekterne i skyen. Kunder, der anvender LCS, optimerer således agilitet og sparer tid. Den nye opdatering til AX er tilgængelig i november. 

Microsofts ERP-system til mindre og mellemstore virksomheder, NAV 2015, giver en helt ny brugeroplevelse med tablet og touch-funktioner. SMB’er kan således tilgå virksomhedsdata, uanset hvor de befinder sig og personalisere startsider, så brugerne nemt får adgang til de vigtigste informationer. Den nye NAV-løsning tilbyder desuden tættere integration med Office 365 og kan køre på Microsoft Azure.  

Kunder efterspørger effektivitet og skalerbarhed

Årets danske ERP-partner, Scales, ser positivt på udviklingen. CEO Hasse Bergman siger således:

”Vi oplever i øjeblikket en transformation, hvor også komplekse applikationer som ERP-systemer, herunder Dynamics AX, rykker i skyen. Der skal ikke herske tvivl om, at den udvikling vil fortsætte i de kommende år og vil drive en massiv effektivisering og produktivitetsstigning hos mange virksomheder. Vores kunder efterspørger i stigende grad skalerbarhed på tværs af hele produktkataloget - også på high-end produkter. Cloud-platformen gør, at vi netop kan imødekomme de ønsker og i det hele taget tilføre stor værdi ved at anvende skyen som driftsmodel.”

Convergence finder sted i Barcelona fra 4.-6. november. Mere information omkring konferencens nyheder kan findes her.

Vh. René Ebbesen, Direktør for Microsoft Dynamics, reebbese@microsoft.com