Freigeben über


Tårnhøjt sikkerhedsniveau på TechEd Europe

Årets største Microsoft-begivenhed løber af stabelen sidst i oktober, og programmet er pakket med IT-pro indhold i verdensklasse. Hør f.eks. helt centrale medlemmer af Windows-teamet give deres bud på, hvor grundlæggende nye funktioner i bl.a. Windows 10 vil forandre hverdagen for virksomheder og organisationer – ikke mindst på sikkerhedsområdet.

 

Nedtællingen er i dén grad i gang til TechEd Europe, der finder sted 28.-31. oktober i Barcelona, og i år står kontinentets toneangivende Microsoft-begivenhed – måske ikke overraskende – i Windows 10’s tegn.

 

Derfor vil en lang række sessioner gå i dybden med, hvad det nye operativsystem kommer til at betyder for IT-professionelle, virksomheder og organisationer verden over.

 

”Der er sindssygt meget at komme efter!”

”Der vil være sindssygt mange nyheder på årets TechEd. Så der er noget at komme efter, uanset hvilken niche af infrastrukturen, du fokuserer på,” konstaterer Rasmus Hald, teknisk evangelist, Microsoft Danmark.

 

Han vil selv være på TechEd og er – ud over at ”være overalt på samme tid” – også vært ved en hyggeaften for de danske deltagere onsdag aften.

 

”Danskeraftenen plejer traditionelt at være utroligt hyggelig og et virkelig godt sted at netværk på tværs af hele den danske IT-branche. Dét glæder jeg mig til,” siger han.

 

En helt ny måde at tænke sikkerhed

”Men ellers skal jeg til rigtig mange sessions og prøver virkelig at bruge tiden på TechEd optimalt. En af de ting, jeg glæder mig til at høre om, er sikkerheden. Traditionelt har vi f.eks. fokuseret på at bygge mure og maksimere sikkerhedsniveauet, og det vil vi stadig gøre. Men fremover vil vi også arbejde under den forudsætning, at du allerede er blevet hacket og på at begrænser skaderne. Her repræsenterer Windows 10 et betydningsfuldt paradigmeskifte, som jeg i hvert fald glæder mig til at høre mere om på TechEd fra nogle af de medlemmer af Windows-teamet, der har fingrene helt, helt nede i materien,” siger Rasmus Hald.

 

Eksempelvis vil en række sessioner på TechEd gå i dybden med, hvordan Windows 10 håndterer trusler, der har sneget sig ind på virksomhedens eget netværk. Blandt ved at eliminere kodeord og fokusere på to-faktor autentificering, biometri og andre tiltag.

 

Et livtag med Social Engineering

”Vi må erkende, at IT-kriminelle er blevet ubehageligt dygtig til at lokke konfidentielle informationer og kodeord ud af sagesløse ansatte. Det tager vi konsekvensen af, og det vil du kunne høre meget mere om på TechEd,” siger Rasmus Hald.

 

Tilsvarende vil den nye Enterprise Data Protection i Windows 10 sikre og kryptere enkeltfiler af praktisk taget alle typer på et helt andet niveau, end det er muligt i dag. Uanset om de befinder sig på virksomhedes eget netværk, på en USB-pind eller på ansattes private Dropbox- eller OneDrive-konto, tilføjer han.

 

Rasmus Hald kan også følges på Twitter under rasmushalddk, hvor han bl.a. vil give tips til interessante sessions under TechEd Europe.

Læs meget mere om TechEd Europe 2014 på https://europe.msteched.com/#fbid=s12pbHylIw0