Freigeben über


Windows 8: Prisbevidst 1:1 strategi i Herning på gamle pc’er

Af Torben Andersen, teknologirådgiver

Hvordan fremtidssikrer man sin 1:1 strategi uden tilførsel af ekstra økonomiske ressourcer?  Udfordringen lyder umulig, men Herning Kommune er godt på vej til at løse den gennem ressourcebevidst og intelligent genbrug af eksisterende materiel.

Upcycling kalder man et nyt genbrugsfænomen, hvor skrot bliver forvandlet til godt i form af produkter med nye egenskaber. Begrebet passer ikke helt på den løsning, Herning Kommune har valgt til opgraderingen af deres pc’er med Windows 7. Men alligevel: Frem for at skrotte hele maskinparken med alt hvad deraf følger af miljøbelastning og ekstra udgifter til ny hardware, installerer kommunen SSD-hardiske på deres 6.000 bærbare pc’er og opgraderer til Windows 8.

Nærmest med et snuptag er skolerne oppe at køre på pc’er, som honorerer de krav der stilles nu og et godt stykke ud i fremtiden. Lærerne kan igen koncentrere sig om udvikling af didaktikken, uden at blive irriteret over lange opstartstider m.v. Samtidig udgør Windows 8-platformen og integrationen med online Office-miljøet en fremsigtet løsning, hvor eleverne nemt kan arbejde videre på deres egne enheder derhjemme, eller hvis de tager dem med i skolen.

 

Vi har lavet en referencehistorie med alle detaljerne. Se udpluk fra historien nedenfor og download den som pdf nederst på siden.

Herning Kommune har en strategi om at imødekomme ’1-til-1 computing’ for alle folkeskoler i kommunen. Målet er således, at alle lærere og elever får deres egen pc, så de kan arbejde digitalt i undervisningstimerne og samtidig kan tilgå deres opgaver og læringsprogrammer uanset, om de sidder på skolen eller derhjemme.

 

Skolernes eksisterende 6.000 pc’er blevet opgraderet med SSD-harddiske, nye batterier og Windows 8 styresystemet, og derudover er der indkøbt ca. 1800 nye pc’er til lærere og elever. Herning Kommune har ligeledes fået System Center Configuration Manager som deployment platform til at udrulle og administrere Windows 8 pc’erne.

Over 6.000 gamle pc’er har fået forlænget levetiden med 2 år og kører som nye.

• Kommunens 10.000 elever og lærere får næsten alle en pc til rådighed.

• Windows 8 og direct access giver nem adgang til programmer og data både på og uden for skolen. Én platform gør det nemt at administrere og udrulle software for IT-afdelingen.

 

HerningKommune_Windows8case.pdf