Windows 8 – det skrev pressen
Af Julich Wiberg, salgschef
Det er altid nemt at skryde om sine egne produkters herlighed. Men det vil jeg helst ikke beskyldes for at gøre, så i stedet har jeg fundet noget af det frem, som anmelderne har skrevet om Windows 8. Jeg har udvalgt en lille håndfuld af de mere generelle forbrugeranmeldelser, som giver et godt overblik over hvad det egentlig er, styresystemet kan og hvorfor jeg i min forrige leder i nyhedsbrevet talte om ’magien i software’.
Godt begyndt er halvt fuldendt – historien om en konvertit
Allerede før den officielle release og inden denne anmelder havde haft en tablet der var optimeret til Windows 8 i hånden, vakte styresystemet begejstring. Her er det TV2/Beeps Jeppe Christensen som kryber til korset og bekender, at han med Windows 8 mellem fingrene er klar til at konvertere fra en af konkurrenternes styresystem til vores (undskyld, men det skriver han altså!). Læs konvertittens bekendelser her …
”Rygterne om pc'ens død er stærkt overdrevne”
Sådan lyder det fra Version 2, som vel af mange er kendt for ikke at lægge fingrene i mellem i deres kritiske dækning af it-markedet herhjemme. Det er da heller ikke lutter lagkage i denne anmeldelse, men det ville næsten også være for meget af det gode. Præmissen for Jesper Stein Sandals anmeldelse er, at der i verden findes over en milliard (!) Windows-pc’er. Og hans vurdering er, at man får en hurtigere og bedre kørende maskine, hvis man fx opgraderer en pc med en nuværende Vista på. Windows 8 er altså ikke bare et godt bud på et styresystem til ny hardware, som skolerne måske ikke har råd til, men også et styresystem det er værd at kigge nærmere på til de ældre maskiner. Med Windows 8 Upgrade Assistant kan du tjekke, om din maskine er klar til det nye styresystem. Og for også at runde af, med et citat fra anmeldelsen:
”På Version2 har vi testet Windows 8 på to tablets, hvor hardwaren er fra den forrige generation, ikke den nye hardware som udkommer her i efteråret, og oplevelsen har fuldstændig dræbt interessen for Android på tablets og fået iPad til at virke gammeldags. Microsoft har ramt helt rigtigt med den nye touch-brugerflade.” Tænk lige engang, hvordan scenariet bliver på maskiner, som er optimeret til Windows 8 [link til hardware-artikel]
Det sexede og modige styresystem (til 229 kroner)
I den mere populære ende af skalaen giver Go’ Morgen Danmarks teknik-ekspert David Guldager seerne en introduktion af styresystemet i ligefremt hverdagssprog uden tekniske dikkedarer og referencer til nørder som mig selv. David Guldager har ikke helt set lyset i styresystemet til pc’er uden touchskærme. Personligt er jeg rigtig glad for Windows 8 på mit gamle hakkebrædt, jf. i øvrigt betragtningerne ovenfor. Men adjektiver som ’sexet’ og ’modig’ bliver hæftet på hans anmeldelse – ret flot af et produkt, du som almindelig forbruger p.t. kan erhverve til din gamle Windows-pc for kr. 229,-. Kontakt os i øvrigt, hvis du er i tvivl om du kan opgradere til Windows 8 med jeres skolelicens (tjek licensspecialist Signes artikel om opgradingsret lige her)
Anmeldelse og guide under ét
Enormt praktisk og minutiøst gennemgår Datatids Aksel Brinck Windows 8 step by step. I en otte trins feature er intet overladt til tilfældighederne. Hvis jeg refererer yderligere fra endnu en begejstret anmeldelse, bliver jeg sikkert forvekslet med et æsel. Så det vil jeg undlade og overlade læsningen af anmeldelsen til læserene selv …
Og så er der denne video fra Norge af mere underholdende karakter at slutte af på:
[View:https://www.youtube.com/watch?v=mof-Dq3hvWs]