Freigeben über


Uddannelsesinstitution sikkert uden om VPN-klienten med Office 365

Af Anders Rauer, studentermedhjælper

Den maritime uddannelsesinstitution Martec i Frederikshavn har flyttet mail, kalendersystem og lokalebooking ud i skyen med Office 365. Brugeroplevelsen er forbedret og sikkerheden er i orden.

 

Det har længe været kendt, at himlen er høj i Vendsyssel. Men det er af jordnære og praktiske årsager, at man på Martec smutter uden om VPN-klienten op i skyen. Det går ganske enkelt hurtigere, er nemmere og så er der blevet bedre plads i mailboksen. Det bedste af det hele er næsten, at sikkerheden ifølge datatilsynets retningslinjer er i orden.

 

Udover den fleksible adgang til Office 365 via internettet har Martec valgt plan A3 med Office Professional Plus, hvormed de ansatte får det bedste fra begge verdener, bl.a. muligheden for at redigere dokumenter sammen med deres kollegaer og have værktøj fra den fulde Office til rådighed.

 

Det er Atea, som har hjulpet Martec med både design og implementering af deres løsning, som altså er baseret på Office 365. It-ansvarlig på Martec, Per Kølbak, siger om sine erfaringer med læsningen: ”Det bedste tegn på, at Office 365 er den rigtige løsning for os, er, at jeg ikke bekymrer mig om driften. Det kører bare uden inficerede mails eller nedbrud”. Læs hele interviewet med Per Kølbak i Ateas it-magasin Ahead.

 

Her finder du mere information om Office 365 til uddannelse på Microsoft Danmarks hjemmesider.