Freigeben über


Slip læreren fri med Surface Pro

Af Torben Andersen, teknologirådgiver, Microsoft – blogger fra Bett

Noget af det, der inspirerer mig mest på Bett, er de mange undervisere som befolker de store stande og viser os teknologileverandører, hvordan de bruger vores grej ude i klasseværelserne. Ikke mindst har jeg fået øjnene op for de mange muligheder, en Surface Pro giver læreren for at agere frit og uden teknologisk fodslæb.

Tablet og PC i en og samme maskine
Specifikationerne på en Surface Pro matcher som bekendt selv top tunede laptops og MacBooks. Og det er næppe heller gået nogens næse forbi, at den også fungerer som en tablet, der kun er lidt tungere (men også meget kraftigere) end de fleste andre tablets.

Høj grad af frihed
Netop den kombination giver læreren en høj frihedsgrad til at bevæge sig rundt blandt eleverne, der i en moderne skole ikke kan forventes at sidde bænket på stolerækker som førhen. Eleverne forventes ikke længere at gennemgå det samme stof på det samme tidspunkt og i det hele taget organiseres undervisningen under fleksible rammer, der kræver at læreren fysisk bevæger sig rundt mellem elever i grupper og par, som befinder sig forskellige steder på skolen. Læreren er altså heller ikke længere bænket bag sit kateder.

Behovet for overblik og organisation består dog stadig. Læreren kan næppe undvære klasserummets overskuelige og trygge organisering med tavle, kort, opslagsværker og redskaber, så det er blevet erstattet af digitale hjælpemidler, fx pc og interaktiv tavle.

Inspirerende at se lærere i aktion
Men hov … pc og interaktiv tavle. Det er ikke ret mobile enheder. Heller ikke selvom pc’en er bærbar, er den i ergonomisk forstand ikke ret fiks at slæbe rundt på. Det er her Surface Pro kommer ind i billedet, som det, jeg vil kalde et frisættende device. I London har det været dybt inspirerende at se de lærere, som i dagens anledning har fundet vej til arenaerne på Bett, hvor de elegant med deres Surface Pro er smuttet rundt blandt det publikum – deres ’elever’ – som de har præsenteret for. Og ret fantastisk er det værd at bemærke at de sagtens kan hvile hånden på skærmen og skrive med pennen samtidigt.

Der lyder blot et lille klik, når de hægter skærmen fra tastaturet og begynder at bevæge sig rundt med Surface og pen, som de skriver og illustrerer med i deres præsentation, der stadig bliver vist på storskærmen (teknologien hedder Mirror Cast). Det er imødekommende, når en lærer går rundt blandt sine elever, men uden at miste kontrol og overblik over situationen.

Pædagogiske hurra-ord
Kontrol og overblik er måske ikke lige pædagogiske hurra-ord for tiden. Men ikke mindst skolereformen har udfordret lærerne på tid og på overblik over deres opgaver. Surface Pro har ikke kun ergonomiske fortrin. Den er lynhurtig, nem og intuitiv. Og med et program som OneNote på en Office 365-løsning, synes jeg lærerne bliver rigtig godt hjulpet.