Sådan aktiverer vi eleverne med it !
Af Julich Wiberg, salgschef
Tablets og tavler. Sociale tjenester, kommunikation og præsentationer. Multimodalitet og mediers ligeværd. Det hele var i spil på Uddannelsesforum 2011. Med dette indlæg vil jeg gerne sige ”tak for festen”. Tak til alle de besøgende og tak til alle vore partnere, som gjorde det muligt for os igen at bidrage til en meningsfuld event om hvordan vi bedst udnytter it-potentialet i undervisningen til at aktivere eleverne og effektivisere undervisningen. Dette blogindlæg er historien om hvordan undervisere, leverandører, konsulenter, en kommune samt en minister gennem netværk og i partnerskaber udvikler og spreder tankerne omkring, hvordan it aktiverer eleverne i undervisningen.
Ministeren: It skal være prøvepligtigt
Én gæst i Læringscaféen fik mere opmærksomhed end de øvrige. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini kom forbi til et live interview om hendes ambitioner for it-anvendelse i folkeskolen. Vi var mange der spidsede ører, da caféens facilitator, John Klesner, spurgte ind til om it-kundskaber skal gøres til en del af folkeskolens afgangsprøver. Svaret var ret utvetydigt bekræftende. Se interviewet, som kommer vidt omkring, i videoen her, som er produceret af et hold HTX-elever på Mercantec i Viborg.
Touch, tavler og tablets
En del af sessionerne i dette års Læringscafé kredsede om platforme baseret på touch-teknologi. Derfor var et samarbejde omkring Læringscaféen med Solutors oplagt. SMART Boards og SMART Tables har for længst introduceret elever og lærere til touch-fænomenet. I år var dialogen mellem sessionerne præget at ét tema: Tablet-pc’ens potentiale. John Klesner havde fra et udviklingsprojekt i Favrskov Kommune medbragt en kasse fuld af Acer tablet-pc’er, som gæsterne kunne afprøve. Når erfaringerne i Favrskov er valide nok til offentliggørelse, hører vi fra os her på bloggen og i nyhedsbrevet. Ekstra spændende bliver et, når Windows 8 er klar til at køre på disse platforme. Potentialet er stort, når devices er mobile. It skal bruges til at aktivere eleverne til samarbejde og bevægelse – ikke pacificere dem på hver deres skolebænk.
Find oplæg og præsentationer fra Læringscaféen 2011 på sessions-bloggen …
Se billedreportage fra Læringscaféen på Netværksskolens Facebookside …
Når reklamefri kommunikation er i højsædet
En rød tråd gennem alle faglige indlæg på hele konferencen i det hele taget synes at være kommunikation. At være i online kontakt med elever, forældre og kolleger fylder mere og mere. Fildeling og -samarbejde er omdrejningspunktet for ikke innovative undervisningsformer. Derfor valgte vi år sammen med vores gode partnere fra Iteo at fokusere vores stand på udstillingen omkring live@edu. Tjenesten tilbyder et intuitivt og reklamefrit miljø, som integrerer med snart sagt alle andre tjenester. Brugerfladen er for eleverne velkendt og tiltalende.
600 lærere fra Helsingør satte gang i festen
Ja, du læste rigtigt. Ikke færre end 600 lærere fra alle skoler lagde vejen forbi Uddannelsesforum. Jeg er stolt over, at det i samarbejde med Uddannelseshuset og Uddannelsesorum lykkedes at skabe et indholdsrigt program for lærerne. Helsingør-projektet er unikt. Ikke bare deres investeringer i it-infrastruktur, men i særdeleshed deres investeringer i lærernes kompetenceudvikling er forbilledlig. Det seneste jeg har hørt er, at investeringen i human kapital forventes at fortsætte med et solidt kompetenceløft til lærerne igen næste skoleår. Følg med i kompetenceudviklingsprojektet ”It i fagene” på projektets blog …