Freigeben über


Pionererne fra Helsingør viser at it-løft kræver både hårde og bløde investeringer

Af Julich Wiberg, salgschef

8.000 netbooks, 600 Smartboards og trådløs netværk i alle undervisningslokaler. Det er nogle af de hårde tal for Helsingør Kommunes investering i skole-it. En imponerende satsning, kommunernes betrængte økonomi taget i betragtning. Og så skulle lykken vel være gjort? Nej, investeringer i udstyr gør det ikke alene. Kompetenceløft og kommunikation skal integreres i pakken. Det viser erfaringerne fra de nordsjællandske pionerer, som dette temanummer af nyhedsbrevet handler om.

Kommunal overhaling indenom staten

Mens vi venter på, at regeringens 500 millioners it-løft af skolerne bliver udmøntet, har Helsingør Kommune udvist initiativ og fræser derudaf med en it-plan for skoleområdet, der siger spar to til meget af det, vi tidligere har set. Alle elever og lærere skal have en netbook. Alle lærere skal kompetenceløftes. Der er interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Godt gået, dejligt at se en så konsistent tilgang til projektet. Det siger jeg både som repræsentant for it-branchen, som leverandør og såmænd også som forælder til skolebørn. Jeg er ikke selv bosiddende i Helsingør, men projektets dimensioner og succesfulde begyndelse må give anledning til efterfølgelse i andre kommuner. Projektet er en gevinst for hele landet. Men historien handler ikke bare om it. Den handler om det faglige løft af grundskolen, som alle går og sukker efter. Jeg mener endvidere, at en række af tankerne bag projektet direkte kan videreføres på gymnasier, tekniske erhvervsskoler og tænkes ind i læreruddannelsen.

Den pædagogiske dimension i fokus

At Helsingør Kommune har valgt Windows 7 som platform og kører med Office 2010, er jeg naturligvis glad for, men Microsoft platformen er kun en mindre del af dette fine skoleudviklingsprojekt. Ankermand på projektet og skoleleder på Nordvestskolen i Helsingør, Tommy Sørensen, giver i et interview udtryk for, at det handler om selve måden at tænke skole, organisering og didaktik på. Netværkstankegangen, videndeling og didaktik 2.0 får lov at blomstre i takt med, at lærerne bliver trygge ved teknologien. En teknologi, der er nået så langt og er så gennemafprøvet, at lærere og elever er trygge ved den og tør satse på den. Tænk hvilke enorme ressourcer vi kan frigive, når vi, som Tommy Sørensen angiver, tænker didaktisk og ikke teknologisk. Når det teknologiske fundament er på plads vil pædagogikken ikke længere være underlagt teknologien – de to dimensioner af skolen går hånd i hånd.

Hvad betyder det konkret?

Nyhedsbrevet understøttes af fire artikler om forskellige aspekter ved projektet. Som partnere på projektet har vi i Microsoft været med i alle faser. Ikke mindst den, som handler om kompetenceløft og kommunikation. Det fortæller leder af Uddannelseshuset, Jørgen Jensen om. Tommy Sørensen har vi interviewet om projektets brede linjer og hans eget ledelsesmæssige perspektiv. Mens mine egne medarbejdere, teknologirådgiver Torben Andersen og pædagogisk uddannelseschef David Garde-Tschertok, giver deres besyv med om henholdsvis de tekniske og de ledelsesmæssige udfordringer, man skal tage højde for, hvis man vil prøve kræfter med så stor en it-udrulning som den i Helsingør.

Projektet er beskrevet på www.itifagene.dk, hvor du kan orientere dig i forvejen. Kontakt mig gerne på e-mail: Jwiberg@microsoft.com eller telefon 5157 8279, hvis du vil have en dialog omkring projektet.