Pædagoguddannelse sprænger klasselokalets rammer med Windows 8 tablets
Uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen UCC har investeret i 50 Windows 8 tablets fra Lenovo, der skal bruges til uddannelse af pædagoger. Online samarbejde og brugen af tablets i undervisningen er et forsøg på helt ny undervisningsform, der giver et nyt læringsrum, hvor undervisningsrummet og praksis mødes. Brugen af tablets vil desuden styrke kommunikation, læring og kreativitet i uddannelsesforløbet.
Københavns Kommune har længe efterspurgt en mere praktisk- og teknologiorienteret pædagoguddannelse og i det hele taget større anvendelse af teknologi på uddannelsesinstitutioner. Professionshøjskolen UCC vil med deres pionéruddannelse til pædagoger få behov for kunne undervise, samarbejde og kommunikere på tværs af fysiske rammer, da de studerende i en stor del af uddannelsesforløbet er i praktik i forskellige institutioner. UCC har derfor identificeret et behov for teknologiske redskaber i undervisningen, der kan mindske afstanden mellem de studerende og lærerne.
Afgørende for valget af tablet eller pc har været følgende krav:
1. De studerende skal kunne bruge pc’en til dokumentation af deres arbejde ude i marken
2. De skal kunne søge informationer fra internet og intranet
3. De skal kunne kommunikere og samarbejde med andre studerende og undervisere
Uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen UCC har investeret i Windows 8 tablets fra Lenovo, der skal bruges til uddannelse af pædagoger. Online samarbejde og brugen af tablets i undervisningen er et forsøg på helt ny undervisningsform, der giver et nyt læringsrum, hvor undervisningsrummet og praksis mødes. Brugen af tablets vil desuden styrke kommunikation, læring og kreativitet i uddannelsesforløbet.
Windows 8 tablets det optimale valg
Professionshøjskolen UCC har således valgt Windows 8 tablets fra Lenovo, da det har vist sig at være den bedste platform for brug af teknologi i undervisningen. Windows 8 tablets kommunikerer nemt og sikkert med den centrale teknologiplatform, som er afgørende for, at sikkerheden omkring dokumentdeling, video og billeder bibeholdes. Dertil kommer, at Windows 8 tablets indeholder den velkendte Office-pakke, email-kommunikation og fungerer med uddannelses institutionens SharePoint intranet.
Lenovos Tablet 2 er indkøbt til de studerende, da den er let i vægt, hvilket er afgørende for at kunne bruge tabletten hele dagen. Den er desuden af solid kvalitet, kan kobles på keyboard og docking station og har flere indgangsporte og indbygget pen.
I praksis får både undervisere og studerende udleveret en Windows 8 tablet, der skal udvikle brugen af forskellige digitale kommunikationsformer på pioneruddannelsen. Den digitale tablet gør, at de kommende pædagoger – ligegyldigt hvor de er – kan skrive, notere, dele dokumenter, fotografere, søge informationer og samtidig være i kontakt med medstuderende og undervisere.
Sif Susanne Broby Madsen, leder af it-service og udvikling på Professionshøjskolen UCC, siger om skolens investering: ”Tablets sprænger klasselokalets rammer og gør vores studerende mobile. Vi opnår bedre kvalitet i undervisningen, når de studerende ikke er tvunget til at sidde i klasselokalet men i stedet kan arbejde hvor som helst og være tættere på institutionerne. Med tablets forventer vi at blive digitale frontløbere på didatik, læring og undervisning.”
Tablets bruges til at fremme kommunikation og kreativitet
To af underviserne på UCC-uddannelsen, Unni Lind og Jane Hooge, har gjort sig de første erfaringer med tablets. De mener, at tablets giver god mening i uddannelsesforløbet, da det giver et fælles teoretisk holdepunkt, mulighed for at fastholde didaktiske principper og samtidig bliver en fællesnævner for praksisviden ude i institutionerne.
De første par måneder er tablets primært blevet brugt kreativt – dvs. til at dokumentere børns leg, til billedbehandling og til filmoptagelser. Man har ligeledes brugt tablets som kommunikationsværktøj og Office-pakken til præsentationer, notetagning og dokumenter. På sigt vil tabletterne også blive brugt som aktivitetsredskab med udgangspunkt i applikationer, der fremmer børns udvikling.
Fordele:
Unni Linds første indtryk med tabletterne er positivt: ”Vi er ikke superbrugere endnu, da det er første gang, at vi afprøver tablets som basisværktøj for vores uddannelse. Det kræver omstilling i arbejdsformen, og vi lærer det skridt for skridt. Men gevinsterne bliver hurtigt tydelige, og både lærere og elever er begejstrede for at bruge teknologien til læring.”
En af de store fordele er, at tabletten kan optage film i høj kvalitet og med rigtig god lyd og skarpe billeder. Den første uge fik de studerende eksempelvis til opgave at udarbejde en Blå Bog med et videoportræt af sig selv. Det optog de med videofunktionen på tabletten og lærte efterfølgende at redigere i Movie Maker. Det blev trinbrættet til også at lave sjove videoer af steder, hvor børn leger.
En anden gevinst er Office-pakken, som bl.a. rummer PowerPoint til at lave præsentationer og OneNote til note-tagning.
Jane Hooge siger om brugen af tablets: "De studerende bruger tablets som almindelige pc’er, og jeg er imponeret over, hvor hurtigt de har taget teknologien til sig. De laver videoer, interviewer ledere og besidder stor nysgerrighed, der gør, at de hele tiden søger nye anvendelsesmuligheder.”
På sigt bliver tabletten et redskab til at arbejde aktivt med didaktik. Den vil blive brugt til at understøtte børns læreprocesser, til at arbejde med kreative og narrative processer (eks. portrætter og farver) og spil. Det pædagogiske arbejde vil således blive integreret med tabletten, som overordnet set vil hjælpe med at fremme digitale redskaber i institutioner.