Microsoft netværk for undervisere og ledere på videregående uddannelser
Kære alle undervisere og konsulenter samt skoleledere på videregående uddannelser.
Nu slår vi dørene op for Microsoft Innovative Educator netværket for videregående uddannelser. Vi debuterer i Herning den 20. april, kl. 17.00-21.00 og arrangementet afholdes i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Herningsholm IT-center. Tilmelding er gratis og foregår her…
Konceptet er allerede afprøvet med succes i kommunalt regi og med fokus på folkeskoler. Vi har talt med mange interessenter i sektoren som har ønsket et forum med dette fokus for konsulenter og undervisere.
Netværket har til formål at skabe dialog og vidensdeling om bedre kreativ anvendelse af digitale værktøjer. I første samling vil der være en del dialog om rammerne for netværket. Vi vil også tage fat på matematikundervisningen og hvordan man som underviser bedst kan bruge OneNote i den sammenhæng. Peter Olsen, matematiklærer og it-konsulent, vil stå for workshoppen. Vi serverer lidt lækker mad og en øl/et glas vin, så man behøver ikke tænke på aftensmaden :)
Vi glæder os meget til at se jer!