Læringskurven stiger med brug af digital pen

Af Morten Ovesen, pædagogisk uddannelseschef

At arbejde med pennen til min Surface 3 Pro udgør min største teknologiske åbenbaring længe. Og min begejstring for redskabet blev ikke mindre, da jeg stødte på forskningsresultater der viser, at elevernes læringsudbytte stiger ved brug af pen og digitalt blæk i undervisningen.

Vi ved det egentlig godt. Det gør en forskel at kunne tegne og forklare i frihånd, ved fx møder eller i gruppearbejde. Selv hvis vi er passivt lyttende, koncentrerer mange af os bedst, hvis fingrene kan få lov at tegne kruseduller.
Lærerens udbytte af pennen kan ses i flere sammenhænge - primært i OneNote, men også som redskab til at rette og kommenterer opgaver fra eleverne. Vi hører fra mange lærere i vores netværk, at denne del virkelig er en deal-maker. Ligeledes er det virkelig en god måde at være imødekommende til møder på, hvis din laptop/tablet er lagt ned. På den måde er der ikke den sædvanlige "mur" af skærme.

At fingrenes arbejde med pennen generelt stimulerer kognitionen produktivt, er der belæg for. Det konkluderer Professor Sharon Oviatt, President and Director of Incaa Designs. Hun er forfatter til bøgerne The Design of Future Educational Interfaces (Routledge, 2013), og The Paradigm Shift to Multimodality in Contemporary Computer Interfaces (Morgan Claypool, kommer i 2015).

Hendes resultater set i en it-pædagogisk læringsoptik har Microsoft samlet i denne hvidbog, som jeg kraftigt kan anbefale. Hvidbogen kortlægger fordelene ved at bringe digitalt blæk ind i det teknologiske læringsrum. Det føjer en meget indsigtsfuld dimension til diskussionen om tastaturer og tablets. Denne grafik fra hvidbogen illustrerer de forskellige teknologiers styrke i det teknologiske læringsrum. Læg mærke til sammenfaldet med Det 21. århundredes kompetencer og de områder, hvor pennen optræder.

Sharon Oviatts konklusioner handler I høj grad om, at vi skal passe på ikke at fokusere på et teknologisk redskab (som fx tastaturet), men være nuancerede og varierede i vores design af de teknologiske brugerflader vi tilbyder i undervisningen. Hun introducerer ikke begrebet didaktiske brugerflader. Men det begreb kunne dække godt i en dansk undervisningskontekst.

I den forbindelse bør jeg nævne, at pennen naturligvis ikke er et multiredskab, der fixer alle pædagogiske problemstillinger. Jeg tror nok de fleste dansklærere ville begræde, hvis procesorienteret skrivning skulle foregå uden tastatur. Men særligt i de praktisk-musiske og de naturvidenskabelige *** befordrer brugen af pennen elevernes læring. Forskningsresultaterne viser blandt andet, at elever som i forsøgsperioden brugte en digital pen (vs. tastatur) producerede 56 % flere diagrammer, symboler og tal og genererede 9-38 % flere idéer fx i form af prototyper og skitser, jf. grafikken fra hvidbogen herunder.

Comments

• Anonymous
  June 22, 2015
  Af Julich Wiberg, salgschef
  Når jeg er rundt i landet, er der ofte to it-spørgsmål