Freigeben über


Året der gik, sommeren 2017

Leder fra nyhedsbrevet juni 2017

Relevans, ihærdighed og vedholdenhed har været nogle af det danske uddannelsesteams fokusområder for dette skoleår. Behovet for kontinuitet, fordybelse og engagement er ikke blevet mindre med den voksende digitalisering af uddannelsesområdet. Kompetenceudvikling af undervisere, støtte til elever og studerende, fokus på 21CLD og understøttelse af et voksende behov for samarbejde, kommunikation og digital dannelse er øget. Vi bliver nødt til at skabe bedre rammer for understøttelse af de stigende krav til insittutioner og undervisere, hvilket vi forsat vil gøre.

 

I dialogen med institutioner er der efterspørgsel på, at vi fortsætter vores indsats inden for en række af de samme områder som tidligere. Vi vil lægge yderligere energi i STEM agendaen, kodning, digital kreativitet og innovation. Hvis I allerede tænker at det lyder spændende, så kig fx med her på denne side om Hacking STEM . Her er lektionsplaner og idéer til at komme i gang med STEM.

I kan også kigge med her på https://makecode.com/ - hvor der kan kodes direkte på simulerede micro:bits og i Minecraft: Education Edition. Endvidere understøtter Microsofts Imagine Academy også STEM agendaen med tekniske træninger samt adgang til software til undervisningsbrug.

Den positive feeback på Minecraft: Education Edition netværket og træningerne gør, at vi fortsætter dette i det kommende år og har store forventninger til udbredelsen. I kan allerede nu koble jer til Facebookgruppen "Minecraft i undervisningen" her…

Institutioners fokus på sikkerhed er øget blandet andet grundet det ændrede trussels billedet. Insititutioner må tage udgangspunkt i, at de er blevet hacket. Det betyder, at både præventive løsninger og processer for håndtering af konsekvenserne af indtrængen er nødvendige. Microsofts investeringer og løsninger på dette område er udvidet betragteligt og dækker nu andet og mere end de mere traditionelle tanker om forebyggende sikkerhed. Vi glæder os til at viser jer mulighederne samtidig med vi ønsker at understøtter institutionernes implementering af EU's persondataforordning. Den træder i kraft i maj 2018 og vi ved at mange kommuner, uddannelsesinstitutioner og universiteter arbejder seriøst på at blive klar. Det hjælper vi selvfølgelig også gerne med.

Netværk og dialog er udgangspunktet for vores samarbejde med jer og vi glæder os over de flotte resultater vi sammen har opnået samt de projekter vi, i fællesskab, har gennemført. Vi vil fortsætte netværksaktiviteterne og etabler dialog mellem institutioner og undervisere. Jeg vil kort dvæle lidt ved nogle enkelte af de arrangementer som vi har været værter for det forgangne år. Vi har haft langt over 50 events og trænet i omegnen af 2500 undervisere. Derudover har vi afholdt to store konferencer i samarbejde med UCC/CFU om det 21. århundredes kompetencer. Vi har skrevet om konferencerne her… og her… Der er videoer med bl.a. Rane Willerslev og Maria Langworthy om kreativitet og det 21. århundredes kompetencer. Vi har mange lærere involveret i Minecraft: Education Edition workshops og brugte Danmarks Læringsfestival til at sætte fokus på dette område.

Microsoft Innovative Educator netværket er vokset og det ønsket vi at styrke yderligere. Det er tydeligt, at indholdet er relevant og kontinuiteten sikre god dialog og erfaringsudveksling samtidig med der afprøves nye muligheder. Erfaringer bringes retur til institutionerne og påvirker den daglige praksis. Der er events for både grundskolefolk, ungdomsskoleundervisere og lærere fra videregående uddannelse. Såvel i Jylland som på Sjælland. I kan som altid læse om vores events, følge med i nyheder og holde jer opdateret på www.microsoft.dk/edublog. Her kan I også tilmelde jer nyhedsbrevet.

På vegne af hele uddannelsesteamet i Microsoft Danmark ønskes I alle en god sommer. Vi ser allerede nu frem til vores dialog og fælles aktiviteter efter sommerferien. Følg med på bloggen og læs nyhedsbrevet, så er I klar til at møde skoleåret 2017/2018 velforberedte.

Comments

  • Anonymous
    June 14, 2017
    Om jag yttra mig rätt, ni är fina arrangerar inom pedagogi områden, ni arrangerat glant gällande utbildning och andra sida arbetarna inom området det vi säga lärarena.ch det pågåande digtal tekniken på IT branchen för denna sommar. Och jag önskar er en god sommar lycka till på det kommande sommrar och tack för den här sommar och tack så mycket.